Annonce
Midtfyns Posten

Unge skyder festival i gang med politisk debat

Annonce

Ringe: Når Midtfyns Festival åbner Dyreskuepladsen i Ringe 24. maj indledes festivalen af et særskilt initiativ under navnet "Ung i Midten". Her vil 600 fynske skoleelever fra 7.-10. klasse sætte hinanden stævne fra kl. 9.30 til 14 til en dag med demokratiske debat og kulturelle oplevelser.

De unge vil sammen debattere vigtige emner som fællesskab, klima og unges sårbarhed og stille spørgsmål til syv ungdomspolitikere. Disse spørgsmål vil efterfølgende tegne retningen for en paneldebat med moderator Jeppe Sand fra Ryslinge Højskole.

Efter debatten fyldes festivalpladsen med koncertoplevelser ved musiklinjerne fra lokale skoler. Der vil også være mulighed for at sætte sit personlige, kunstneriske aftryk på en udstillet bil, deltage i teatersport, blive involveret i et radioprogram med mere.

Ung i Midten afsluttes i ægte festivalstil med en fælles koncertoplevelse leveret af Holmens Hustlers, som alle mand har rødder på Fyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce