Annonce
Midtfyns Posten

Vil være elevvenlig: Elever har fået fællesråd i Faaborg-Midtfyn

Det nye fællesråd glæder formand for Opvækst- og Læringsudvalget Kim Aas Christensen. Arkivfoto: Michael Bager
Det nye fællesråd skal give eleverne mere indflydelse.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Eleverne på kommunens folkeskoler har nu fået et nyt politisk organ, som samler repræsentanter fra alle skolers elevråd i et fælleselevråd.

Det gør kommunen som led i en ny partnerskabsaftale, de har indgået med elevorganisationen Danske Skoleelever om at blive Elevvenlig Kommune.

- Jeg er rigtig glad for, at Faaborg-Midtfyn Kommune bliver Elevvenlig Kommune. Udover at kommunen nu får et fælleselevråd, så vil de lytte og involvere eleverne i flere beslutninger. Jeg håber og tror på, at fælleselevrådet kommer til at få reel indflydelse på skolepolitikken i kommunen. Det er også derfor, jeg opfordrede alle elevrådsrepræsentanterne til at gå efter en plads i fælleselevrådet, det bliver rigtig fedt, siger Mathias Keimling, næstformand i Danske Skoleelever.

Opfordringen fra Danske Skoleelevers næstformand blev taget godt imod blandt flere af eleverne. Nikolaj Lind-Thomsen Hjerrild, der er elevrådsformand på Carl Nielsen-Skolen i Nr. Lyndelse, kunne godt forestille sig at stille op til en plads i fælleselevrådet.

Elevvenlig Kommune

Elevvenlig Kommune er for de kommuner, der gerne vil gøre en ekstra indsats for elevdemokratiet, og er kort fortalt et partnerskab mellem en kommune og Danske Skoleelever om at sikre og optimere elevdemokratiet i kommunen.

Læs mere på hjemmesiden: skoleelever.dk/elevvenlig/

- Jeg vil gerne med i fælleselevrådet, det er spændende, at eleverne nu får mere indflydelse. Jeg tror, at vi i fælleselevrådet kan tale om større visioner og planer for de mere overordnede linjer. Jeg vil gerne tale om andet end nye gynger på legepladsen, lyder det i en pressemeddelelse.

Annonce

Mere indflydelse

Med titlen som Elevvenlig Kommune forpligter kommunen sig til at inddrage eleverne på undervisnings- og skoleområdet.

- Vi har arbejdet med fremtidens skole, hvor et af punkterne er, hvordan vi kan gøre elevernes indflydelse større. Vi har manglet et godt samarbejde mellem elevrådene – nu får vi sat gang i en proces, hvor eleverne rent faktisk får indflydelse, siger Kim Aas Christensen, formand for Opvækst- og Læringsudvalget.

Fælleselevrådet blev startet op på en visions- og vedtægtsdag tirsdag den 27. oktober, hvor alle elevrådene på kommunens skoler var med på en online forbindelse til Danske Skoleelever, som faciliterede mødet. Her kom de frem til en vision for Faaborg-Midtfyns fælleselevråds arbejde:

”Faaborg-Midtfyns Fælleselevråd arbejder for en skole med plads til alle. Alle elever skal have mulighed for at ytre sin mening. Fælleselevrådet skal sikre, at forvaltning, lærere og ledelse aktivt tager stilling til elevernes holdning.”

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

10.000 julelys i Sdr. Nærå

Midtfyns Posten

Åben datastue i Husmandsstedet

Annonce