Annonce
Midtfyns Posten

Vind billetter til en vinterferie for fuld damp

Det er det her fine gamle damplokomotiv fra 1899, som du kan komme ud og køre med i vinterferien på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Foto: Asger Christiansen
Midtfynsposten og Danmarks Jernbanemuseum sætter fire familiebilletter på højkant, hvis du kan svare på et lille spørgsmål. Hver dag i vinterferien kan du køre med museets gamle damplokomotiv fra 1899.
Annonce

Det er ren nostalgi og hygge, når Danmarks Jernbanemuseum i Odense kører veterantog for fuld damp på museets egen strækning hver dag i vinterferien.

- Inviter familien med på en tur i de brune vogne og mærk historiens vingesus. I fornemmer varmen fra kedlen og dufter røgen fra skorstenen, lyder opfordringen fra jernbanemuseet.

Trækkraften er damplokomotivet K 563 fra 1899. Det er bygget hos Esslingen i Tyskland, men efter danske specifikationer og tegninger. Det er et mellemstort lokomotiv, der oprindelig blev brugt som landsdelstog til at køre mellem de større byer, men hurtigt blev for lille og derfor overflyttet til sidebanerne.

Der køres veterantog alle dage i vinterferien. Der fløjtes til afgang hver halve time i tidsrummet kl. 10.30-12.00 og igen kl. 13.00-15.30.

Midt på dagen holder lokomotiv- og togfører frokostpause. En tur varer cirka 10 minutter, og vognene er opvarmet.

Hvis det var noget, der kunne friste, kan du her vinde billetter til vinterferien for hele familien. Danmarks Jernbanemuseum og Midtfynsposten udlodder fire familiebilletter. Du skal blot svare på spørgsmålet:

Hvad hedder det damplokomotiv, som vil køre ture i vinterferien?

Send dit svar på mail til: redaktion@uaf.dk senest fredag 31. januar klokken 12. Så trækker vi lod blandt alle rigtige besvarelser.

Skriv dit navn og adresse, så vi kan sende billetterne direkte til vinderne. Skriv "jernbanemuseum" i mailens emnefelt.

En familiebillet giver adgang for to voksne og to børn (5-17 år). Børn under fem år har gratis entré. Hver familiebillet har en værdi af 320 kroner. Alle aktiviteter som kørsel med veterantog og minitoget er inkluderet i entrébilletten.

I vinterferien kan der traditionen tro også leges med jernbaner i lange baner. Museet finder de store kasser med toglegetøj frem og rydder et område på museet, så der er plads til Brio, Thomas Tog, Chuggington og andet toglegetøj.

Jernbanemuseet har åbent alle dage i vinterferien fra 8. til 16. februar klokken 10-16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Midtfyns Posten

Affaldsindsamling i Gislev

Annonce