Annonce
Midtfyns Posten

Vind præmier for 30.000 kr.: Stor interesse for konkurrence om gavekort

Jonas Jakobsen, formand for Ringe Handelsstandsforening, glæder sig over den store interesse for Boost din by-kampagnen, der kulminerer med lodtrækning af seks hovedgevinster på hver 5000 kroner på søndag den 28. marts. Arkivfoto: Hardy Hounsgaard
Interessen for at være med i konkurrencen om at vinde gavekort i forbindelse med Boost din by-kampagnen er stor, oplyser Jonas Jakobsen, formand for Ringe Handelsstandsforening.

Ringe: På søndag den 28. marts afsløres det, hvem der vinder gavekort i forbindelse med Boost din by-kampagnen.

Det sker ved en livesending klokken 15 på fyens.dk, hvor der trækkes seks hovedpræmier på hver 5000 kroner.

Alle, der har handlet i butikkerne i Ringe siden genåbningen den 1. marts, har fået udleveret lodder, og hvis man har skrevet navn og adresse på kuponerne og afleveret dem i konkurrencekassen i Superbrugsens kiosk eller på Midtfynspostens redaktion, er man med i lodtrækningen om gevinsterne for i alt 30.000 kroner.

- Det er blevet godt modtaget blandt kunderne. Det er et simpelt og enkelt koncept med gode gevinster, siger Jonas Jakobsen, formand for Ringe Handelsstandsforening.


Det er blevet godt modtaget blandt kunderne. Det er et simpelt og enkelt koncept med gode gevinster.

Jonas Jakobsen, formand for Ringe Handelsstandsforening


I december var der en konkurrence i samme genre, kaldet Julechancen.

- Jeg har ikke talt, hvor mange lodder, der er puttet i, men alt tyder på samme interesse som med Julechancen, siger Jonas Jakobsen.

- Boost din by-kampagnen er blevet taget godt imod af både butikker og kunder, og folk har været gode til at handle lokalt, siger Jonas Jakobsen.

Man kan nå at være med i lodtrækningen på søndag, hvis man handler i de lokale butikker, der er medlem af Ringe Handelsstandsforening, og senest lørdag den 27. marts kl. 12 afleverer den kupon, man får udleveret.

Boost din by

Midtfynsposten og Ringe Handelsstandsforening er gået sammen om kampagnen Boost din by, der sætter fokus på at hjælpe butikslivet i gang igen efter nogle mørke måneder med nedlukning. Men kampagnen sætter også fokus på at sprede godt humør og skabe liv i byen.

Har du en idé, der kan være med til at booste Ringe eller skabe smil i bybillet, så send en mail til anjoh@fyens.dk eller ring til lokalredaktør Ane Johansen på telefon 65 45 58 41.

Som en del af Boost din by-kampagnen udlodder Ringe Handelsstandsforening og Midtfynsposten seks gavekort á 5000 kroner til byens butikker.

Når du handler i Ringes butikker, får du en lodseddel. Lodsedlerne kan du udfylde med navn, telefonnummer og adresse og aflevere enten i Superbrugsens kiosk eller på Midtfynspostens redaktion på Østergade 19 senest den 27. marts klokken 12.

Søndag den 28. marts klokken 15 bliver vinderne trukket i en live-sending på Fyens.dk, hvor der også er ekstrapræmier på højkant.

Grafik: Mikkel Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Litteraturkreds om sorg

Annonce