Annonce
Midtfyns Posten

Vinderne af påskejagten er fundet: Her kan du se vindertegningerne

Redaktionen har modtaget mange tegninger til påskejagten. Foto: Aida Jahic
Vinderne af påskejagten kan glæde sig til en påskepakke fra Thaisen Ma'hus. Se de flotte vindertegninger her.

Ringe: På bordet ligger en stak af påsketegninger, som Midtfynsposten har modtaget til påskejagten. Det er reporterens opgave at finde fem tegninger, der har udmærket sig til en chokoladefyldt påskepakke fra Thaisen Ma'hus, og det er ikke en let opgave.

Redaktionen har modtaget et hav af tegninger, og tegningerne er gode og af høj kvalitet. Der skulle dog findes fem vindere.

Før vi afslører, hvem vinderne er, vil avisen gerne sige tak til alle dem, der har været med i konkurrencen. Vi håber, at konkurrencen har bidraget til lidt familiehygge og samvær.

Og så håber vi også, at konkurrencen minder om bylivet, og at vi skal støtte hinanden - især butikkerne og de erhvervsdrivende - i denne mærkelige coronatid.

Annonce

Konkurrencen

Hen over påsken har du kunnet tage din familie i hånden og gå en tur igennem Ringe by for at lede efter påskeæg i butiksvinduerne. Æggene har været godt spredt ud over byen, og så har hvert æg haft et bogstav på sig. Opgaven har været at finde alle ni æg og sammensætte bogstaverne til et ord:

Påskehare.

Et af æggene har gemt sig i vinduet hos Ringe Bio. Foto: Aida Jahic

Efter du har sammensat det korrekte ord, har du skullet være kreativ og tegne en påskehare, som skulle afleveres til avisen senest søndag den 4. april. Har du gjort det, skrevet navn, adresse, telefonnummer og alder, har du været med i konkurrencen.

Annonce

Vinderne

Og nu til det vigtigste i denne artikel: De fem vindere af konkurrencen.

Malthe Lykke Aagaard, der er otte år gammel, har tegnet denne tegning:

Malthe Lykke Aagaard, der bor på Rundtoften i Ringe, har vundet en lækker chokoladepakke.

11-årige Celina Rasmussen har også vundet med sin tegning.

Celina Rasmussen fra Ringe har også vundet en påskepakke til hende og hendes familie.

21-årige Cecilie Rahbek har også været ude og lede efter påskeæg.

21-årige Cecilie Rahbek fra Ringe har også vundet en påskepakke for hendes tegning.

Og så har vi to fætre og en kusine, der er gået sammen om konkurrencen. Det er 5-årige Vitus Elm Ekner, 8-årige Alexander Elm Devlin Jørgensen og 5-årige Sofie Elm Ekner. De kan glæde deres familie med påskechokolade.

Vitus, Alexander og Sofie fra Ringe kan overraske deres familie med chokolade.

Og sidst men ikke mindst, har vi 11-årige Silja Smith. Hun har i den grad har været kreativ med sin tegning, der kan udfoldes.

11-årige Silja Smith fra Ringe vinder for sin kreativitet. Tegningen til venstre kan foldes ud, så påskeharen får en stor åben mund.

Et stort tillykke til vinderne, der har fået direkte besked.

Annonce

En stor tak

Der skal også lyde en stor tak til Midtfyns Husflid, der har kreeret æggene til konkurrencen. Derudover skal Thaisen Ma'hus have en stor tak for at sponsorere præmierne og en stor tak til alle butikkerne, som har huset æggene til påskejagten.

De ni æg med bogstaver var placeret i vinduerne hos disse butikker: Garvergårdens Smykker, Bossa Noga Sko, Ringe Bio, Midtfynsposten, Hot House Pizza, Din Tøjmand, Bog & Idé, Ungdomsskolen og Skoringen.

Grafik: Mikkel Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce