Annonce
Midtsyd

Åbning af friluftsbad udsat på ubestemt tid

Vandhunde og andre, der er glade for det våde element, må fortsat vente med at kunne slå sig løs i Toftlund Friluftsbad. Badet skulle egentlig have åbnet i midten af maj, men det er fortsat uklart, hvornår en åbning kan finde sted. Privatfoto
Det er fortsat uklart, hvornår Toftlund Friluftsbad kan åbne. I værste fald åbner badet slet ikke i år.
Annonce

Toftlund: De havde håbet at kunne åbne lørdag den 16. maj, men sådan skulle det ikke blive.

Vandhunde og andre, der er glade for det våde element, må vente med at kunne slå sig løs i Toftlund Friluftsbad.

- Det var desværre ikke muligt for os at åbne som planlagt, og som det ser ud lige nu, ved vi ikke, hvornår vi så kan åbne. Det er en frustrerende situation at stå i, siger Jan Fogh, der er formand for Toftlund Hallerne, som står for driften af friluftsbadet for Tønder Kommune.

I øjeblikket arbejder kommunen på at finde ud af, hvordan myndighedernes krav til friluftsbade kommer til at se ud før en eventuel åbning, og Jan Fogh forklarer, at man lige nu kigger frem mod den 8. juni, hvor regeringens fase 3 begynder, og hvor forsamlingsforbuddet bliver hævet fra 10 til 30-50 personer.

- Det er ikke kun uvisheden, der er frustrerende – det tager også nogle uger at gøre badet klar til sommersæsonen, og hvis vi kommer alt for langt hen, er spørgsmålet, om vi overhovedet kommer til at åbne i år, for sæsonen er relativt kort – den slutter for friluftsbadets vedkommende sidst i august. Men vi håber det bedste, og hvis vi får et ”ja” fra myndighederne og dermed Tønder Kommune den 8. juni, vil jeg tro, at vi kan være klar til at åbne omkring den 20. juni, siger Jan Fogh.

Hvis svaret først er positivt, når fase 4 træder i kraft i begyndelsen af august, er løbet efter hans mening kørt for i år.

- Så er det for sent. Så kan det ikke betale sig at åbne badet, siger Jan Fogh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce