Annonce
Midtsyd

2 minus 1 veje er svært for bilister - og det frustrerer Monica fra Vojens

Hundene Esther og Dagmar er i snor, og børnene er store. Alligevel er Monica Skov Christensen frustreret over,  at beboerne på Over Jerstalvej stadig bøvler med trafikale udfordringer. Foto: Mette Henriksen
Fartmålinger, vejchikaner og senest en spritny 2 minus 1 vej skulle gøre det mere sikkert at færdes for de bløde trafikanter på Over Jerstalvej i Vojens. Men alt er stadig ved det gamle, siger beboerne, som har kæmpet for en mere sikker vej i over ti år.

VOJENS: - Nej, han kunne hellere ikke finde ud af det. Hellere ikke den næste. Det er altså frustrerende.

Monica Skov Christensen står ved vejen udenfor hendes Vojens-hjem og venter på, at hun kan krydse den sammen med sine to hunde, Esther og Dagmar, der er mere end klar på at blive luftet. Imens iagttager hun bilisterne, der er mere eller mindre heldige med at begå sig på den nye 2 minus 1 vej, som kommunen har spenderet.

- For år tilbage fik vi egentlig en lovning på en cykelsti, men den kom aldrig, siger Monica Skov Christensen.

Annonce

Beboere på Over Jerstalvej i Vojens var som udgangspunkt glade, da der efter flere års kamp mod fartsyndere på "deres" vej, blev etableret en 2 minus 1 vej. Den har været i brug i nogle uger nu, og det er her, frustrationen gør sig gældende.

- Mange trafikanter aner ikke, hvordan man skal placere sig på en sådan vej, hvilket gør det endnu mere usikkert og farligt for de bløde trafikanter. Ligeledes er hastigheden stadig et problem. Vi befinder os i byzonen, og der er derfor en hastighedsbegrænsning på maks 50 kilometer i timen. Det er der så kun de færreste, som overholder, til trods for at der er lavet talrige fartmålinger og givet klip i kørekortene, lyder det fra den frustrerede Vojens-kvinde.

Mange trafikanter aner ikke, hvordan man skal placere sig på en sådan vej, hvilket gør det endnu mere usikkert og farligt for de bløde trafikanter. Ligeledes er hastigheden stadig et problem.

- Tidligere har der været vejchikaner på gaden i form af blomsterkummer, men disse blev fjernet af kommunen, da de var til fare for bilisterne, der på grund af høj fart, kunne risikere at køre ind i dem - det er helt hen i hegnet, tilføjer Monica Skov Christensen.

- Egentlig så vi helst, at vejen var blevet spærret helt af i den ene retning, siger hun og uddyber:

- Da vores børn var små og cyklede til og fra skole, kæmpede vi en kamp for at få kommunen til at gøre noget. Den tidligere Falck station, der nu er brandstation og også ligger her i gaden, gjorde det umuligt at lave noget som bump, chikaner og afspærringer. I det mindste er indsatsvognene så nogle af de eneste, der holder sig til fartgrænsen. Også under fuld udrykning.

Er du klar til at møde en 2 minus 1 vej?

Mange kommuner har taget de såkaldte 2 minus 1 veje til sig, så når du kører på tur gennem små hyggelige landsbyer i sommerlandet, kan du pludselig befinde dig på en af de et-sporede 2 minus 1 veje.

Bliv klogere på, hvordan du kører på vejen:

Hvis vejen snævrer ind til kun én vognbane for begge retninger, er der ingen grund til at gå i panik. Man sætter bare farten lidt ned, trækker ind på midten af vejen og holder ekstra øje med modkørende og bløde trafikanter, så man kan passere hinanden i ro og mag, mens man kører på strækningen.

På en 2 minus 1 vej er der kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger. Vejtypen anlægges derfor kun på veje med begrænset trafik, og hvor hastigheden er lav. ​

Det er afgørende, at 2 minus 1 veje kun anlægges, hvor de fysiske forhold og trafikmængden er egnet til det, derfor er det ikke veje, man vil se alle steder. Men når 2 minus 1 veje bruges de rigtige steder, er det en fin vejtype, der forbedrer sikkerheden på vejen. Det er vigtigt at huske, at man som bilist skal sætte farten ned, da det er en smal vej med risiko for modkørende.

- Vi begyndte at gøre opmærksom på problemet tilbage i 2010, så børnene fra dengang er jo ud over det med at cykle i skole. Men der kommer jo nye familier til - hvad med deres børn?, lyder det fra Monica Skov Christensen, som ofte færdes på gangstien ved Over Jerstalvej med sine hunde.

- Kommunes skiltning gør ikke det store, lyder vurderingen fra Monica Skov Christensen. - Folk når ikke at se det, når de kører bil. Foto: Mette Henriksen

- Når man har været en del af "kampen" i så mange år, så er det bare frustrerende, at vi stadig bøvler med de samme udfordringer. Og selvom mine børn er store nu, så er angsten for at høre det der 'bump', når en bil rammer et menneske, der stadig.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Efter Lions-sponsorat: Frivillige træder i pedalerne for Vojens ældre

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Lions Vojens donerer christianiacykel til Bregnbjerglunden

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Mari-Louise udstiller brudekjoler i Vojens - og drømmer om en fysisk butik

Midtsyd

Puljepenge til friplejehjemmet i Agerskov skal bruges på leg

Midtsyd

Musik- og Teaterforening i Toftlund starter sæsonen med børneforestilling

Midtsyd

Marianne er frivillig på Bregnbjergskolen: - Det er en kæmpe oplevelse

Midtsyd

Medalje til skøjteløber efter corona-pause

Midtsyd

Våbenhusets rejsegilde blev markeret med taler og pølsevogn

Midtsyd

Christian forlod Årø og skolen som 14-årig - nu fejrer han 40-års jubilæum som selvstændig

Ugeavisen Haderslev

Museum efterlyser historier om Kongeskibet

Midtsyd

Nye svævebaner og dansetimer: Toftlund Udviklingsråd er klar med massevis af oplevelser

Midtsyd

Forsamlingshus har fået nyt navn og vil udvikle: - Hammelev mangler en café - vi har rammerne

Ugeavisen Haderslev

Vojens Kultur- og Musikhus swinger igen

Midtsyd

Uge 39 er kattens uge: Gratis neutralisering af herreløse katte i Hammelev

Midtsyd

Nyt projekt: Hjælp Toftlund arkiv med billeder af dit hus

Midtsyd

Sæt kryds i kalenderen: 'Sammen i Gram' bliver en fest

Midtsyd

Det´ for børn: Lørdagslitteratur-slik på Haderslev Bibliotekerne

Midtsyd

Ville forkæle medlemmerne og fik nye spillere oveni: Pigerne strømmer til VBI

Midtsyd

Midtlandskoret har taget hul på ny sæson

Midtsyd

Marie fra Bevtoft er årets foreningsleder: -  I fællesskab kan vi rigtigt meget

Midtsyd

Klumme: De unge ældre løber faktisk - og de unge er aldrig syge

Midtsyd

Søndertorvs nye indgangsparti er klar - og åbningsfesten lige om hjørnet

Midtsyd

Vil snuse til noget nyt: Anette sætter Nobel Blomster i Toftlund til salg

Annonce