Annonce
Midtsyd

Agerskov-frisør udvider - ansætter storesøster

Indehaveren af First Cut i Agerskov, Helle Lund Frost (th.) har travlt i salonen. Derfor har hun ansat storesøster Lotte. Søstrene har både uddannelsen og det gode humør tilfældes. Foto: Mette Henriksen
Helle Lund Frost fra First Cut i Agerskov har ansat sin storesøster, Lotte Nielsen, som har første arbejdsdag i salonen tirsdag den 9. juni.
Annonce

AGERSKOV: Er man efternøler, så er der ikke meget man skulle have sagt, når man har en storesøster. Sådan forholder det sig i hvert fald for mange, og sådan var rangordenen – i store træk - også i mange år hos søstrene Lotte Nielsen og Helle Lund Frost.

Lige indtil nu i hvert fald, for lillesøster Helle har nemlig ansat storesøster Lotte i sin frisørsalon First Cut med adresse på Hovedgaden 22b i Agerskov.

- Ja, nu bytter vi lige om på rollerne, siger indehaver Helle Lund Frost med et glimt i øjet om at én snart bliver til to.

- Jeg har rigtig travlt i salonen – både inden og især efter corona-nedlukningen. Det bliver dejligt at få en dygtig kollega, som jeg ovenikøbet kender så godt, som Lotte, fortæller Helle Lund Frost, som fremover vil bruge mere tid på at arbejde med salonens ansigt udadtil på de sociale medier. Samtidig får Helle, der åbnede salonen i Agerskov for tre år siden, mere fleksibilitet ind i sit liv, som hun deler med mand og barn.

Storesøster Lotte er efter nogle måneders ledighed mere end klar til igen at gribe saks og kam.

- Jeg blev afskediget i forbindelse med en corona-konkurs, så det var surt. Omvendt havde jeg god tid til at være der for mine tre børn, der skulle hjemmeskoles. Nu er de tilbage i skolen igen og jeg er begyndt at kede mig lidt, så det bliver bare så dejlig at komme i gang igen. Jeg savner kundekontakten og at være kreativ som frisør, siger Lotte, der er udlært hos Modesaxen i Toftlund, og som har arbejdet i forskellige saloner i Haderslev og Sønderborg.

I næste uge bliver de to søstre, Helle og Lotte (tv.) kollegaer i salonen First Cut, som lillesøster Helle åbnede for tre år siden. Foto: Mette Henriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce