Annonce
Midtsyd

Børn og voksne råhygger i Agerskov: Drømmelejren er tilbage

En af de mange frivillige hjælpere, Rikke, sammen med pigerne Chira og Malhene (th). Foto: Mette Henriksen
66 børn deltager i år i Ungdommens Røde Kors' sommerlejr, "Drømmelejren", på Agerskov Ungdomsskole.
Annonce

AGERSKOV: - Kan du stave til ALT?

11-årige Mikkel Sørensen er et af de 66 børn fra hele Sønderjylland og helt op til Esbjerg, som i disse dage deltager i Ungdommens Røde Kors' sommerlejr, "Drømmelejren", på Agerskov Ungdomsskole.

I seks dage bliver ungdomsskolen i det sønderjyske transformeret til et sandt ferieparadis for udsatte børn med vandrutsjebane, ”byfest” med boder og dyster mellem børn og frivillige - som altid ender med, at de voksne får vand.

-Alt er sjovt her. Man får nye venner, og de voksne er sjove og søde og aldrig sure, tilføjer Mikkel, som kommer fra Esbjerg.

Tovholder Nathasja Louise Preus fra Sjælland har været med til at vække sommercampen til live for fem år siden. På grund af COVID-19 hang årets lejr på et hængende hår.

- Normalt begynder vi at planlægge og forberede os i god tid, men vi var faktisk langt fra sikker på, om der overhovedet ville blive muligt at afholde drømmelejren i år. Så da vi fik grønt lys i juni måned, blev vi bare så glade. Og vi fik travlt, fortæller Nathasja, som igen i år har taget hele familien med til Agerskov: Kæresten Dennis, som også er frivillig, samt parrets tre børn, hvoraf den mindste, Hugo, kun lige er fem måneder gammel.

En af lejrens i alt fire tovholdere, Nathasja Louise Preus, har taget hele familien med til Agerskov. Foto: Mette Henriksen
11-årige Mikkel fra Esbjerg har en fest  - ALT er sjovt på drømmelejen i Agerskov, siger han. Foto: Mette Henriksen

- Alt er anderledes i år på grund af corona. Børnene er inddelt i små familier og farver, og for at undgå flaskehalse, så må nogle grupper tager brandtrappen, for at komme ind på skolen. Og så er der rengøringen - den bruger vi selvfølgelig rigtig meget tid på. Vi tager heller ikke på tur med bus, som vi plejer, for det kan være svært for børnene at holde sig til retningslinjerne omkring afstand. Og hvis det er noget, vi ikke har lyst til her på drømmelejren, så er det at skælde ud, siger Nathasja, som dog er glad for, at mindst én ting er, som den plejer . Omsorgen og nærværdet er der nemlig ikke skruet ned for.

- Vi kan stadig give børnene en masse nærværende voksenkontakt, fis og ballade. Uden det, ingen lejr, siger hun.

Annonce

Pause fra hverdagen

Mens mange børn er gengangere fra de forrige år, så er det første gang, at 9-årige Malhene fra Toftlund deltager i drømmelejren.

- Det er første gang, jeg er hjemmefra i så mange dage, men jeg er blevet rigtig gode venner med min værelseskammerat, Chira. Og så kommer vores puttefar og ser til os om aftenen og læser en historie, så jeg har slet ikke haft hjemve, fortæller Malhene, mens Chira tilføjer fnisende:

- Så ligger vi bare og snakker i stedet for at sove – og prutter og hygger.

Det er i alt 47 voksne frivillige med vidt forskellig baggrund, som sørger for, at børnene i hele seks dage får en masse gode oplevelser og minder med hjem. I år har pusterummet været mere tiltrængt end nogensinde.

- Vi har nok alle haft vores udfordringer med corona, men hvis der er nogen, som især er blevet trukket gennem en svær og udfordrende tid, så er det de børn, der vokser op i familier, der har det svært. Er mor psykisk syg, har du selv svær ADHD, eller en søskende, der ikke trives, eller andet, der gør livet ekstra bøvlet, så har det alt sammen været ganget op, når hele familien har været tvunget til at være sammen derhjemme hele dagen.

Dyster mellem børn og frivillige er der massevis af - og de ender altid med, at de voksne får vand. I det hele taget er en af de vigtigste forudsætninger for, at man kan blive frivillig, at være vild med at lege og fjolle. Foto: Mette Henriksen
Nicoline og Nathasja (th.) bragte for fem år siden Drømmelejren til Agerskov. De bruger både massevis af tid på planlægningen og en del af sommerferien på at skabe en uges drømmelejr for børnene  -  og understreger, at de nyder lejren mindst lige så meget, som børnene. Foto: Mette Henriksen


Vi kan stadig give børnene en masse nærværende voksenkontakt, fis og ballade. Uden det, ingen lejr.

Tovholder på drømmelejren, Nathasja Louise Preus
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce