Gram: Covid-19 ode nuværende restriktioner satte en stopper for den traditionelle julemandsvækning i Gram, men det lykkedes alligevel at få vækket børnenes ven på alternativ vis.
Julemanden og hans fætter og kusine blev nemlig vækket online lørdag morgen på Gram Handels Facebook-side kl. 8.30. Fra midt på formiddagen blev der live-streamet på Facebook-begivenheden, da de hver især kørte ud på de tre ruter i Gram.
Stor opbakning på ruterne
Og selvom det var bidende koldt, bakkede Gram-borgerne i stort tal op om begivenheden. Byens børn og deres forældre tog plads langs ruterne, hvor de ventede på, at hestevognene skulle komme forbi. Der var god stemning, og hos arrangørerne i Gram Handel HER anslår man, at der blev delt flere end 350 slikposer ud til børnene.
Gram Handel HER havde desuden arrangeret en konkurrence, hvor der var mulighed for at vinde præmier fra byens butikker. Man skulle blot poste sit bedste billede fra dagen på Facebook-begivenheden, og der blev efterfølgende fundet otte vindere.