Annonce
Midtsyd

Børnene i Vojens kaldte julemanden frem

Det var en frisk og veloplagt julemand, som Vojens-børnene fik ud af fjerene i lørdags. Foto: Gunvald Mouritsen
Julemanden blev vækket i Vojens lørdag. Og stjerneskuddene er kommet på plads i gaderne.
Annonce

Vojens: Mon ikke børnene i Vojens kom tidligt ud af fjerene i lørdags.

Det var nemlig en stor dag, for det var her, at julemanden skulle vækkes. Og det var ingen sag, for børnene var som altid klar til at råbe højt. Samtidig var det en frisk og veloplagt julemand i højt humør, som tog imod fra sin lejr ved Kvickly i Rådhuscentret.

Men det slutter ikke her: Søndag den 8. december klokken 14.00 kan børn og barnlige sjæle igen komme helt tæt på julemanden, når han gæster Børnegudstjenesten i Vojens Kirke. Efterfølgende går turen til Sognegården, hvor der skal danses om juletræet. Der vil også være godtposer - husk tilmelding tirsdag inden klokken 12.00, så nisserne kan få pakket lækkerierne.

Julemanden havde taget sit nisseorkester i form af Vojens Brass Band med for at gøre dagen endnu mere festlig. Foto: Gunvald Mouritsen
Annonce

Nye stjerneskud

Også stjerneskuddene er kommet på plads i lygtepælene gennem Vojens i weekenden.

I 2018 var der mange kritiske røster over for den julebelysning – udformet som ”stjerneskud” i lygtepælene – gennem hovedgaden, der har været karakteristisk for Vojens i mange år.

- Selve skelettet, der bærer lyskæderne, blev renoveret for ikke så mange år siden, men selve kæderne med lys trængte til en udskiftning. Problemet var, at kæderne snoede sig på en måde, så adskillige pærer kun kunne ses fra én side, og julebelysningen gav derfor et lidt ”pjaltet” indtryk, når man kørte gennem byen. Noget måtte derfor gøres for igen at skabe god julestemning i byen, fortæller Karl Posselt fra Forum Vojens, der i løbet af 2019 kontaktede Vojens Handels- og Erhvervsklub, der ejer stjerneskuddene, og som hvert år hyrer Canadadrengenes forældre til at sørge for opsætning og nedtagning.

- Fornyelsen af de ca. 70 stjerneskud viste sig at være en kostbar affære, men sagen blev løst ved at Forum Vojens bevilgede et tilskud på 60.000 kroner og skaffede yderligere 30.000 kroner i donation fra P. J. Schmidt-fonden, hvorefter handelsstanden har betalt resten.

Søndag den 8. december kan man igen komme helt tæt på julemanden, når han gæster Børnegudstjenesten i Vojens Kirke. Foto: Gunvald Mouritsen
Børnene flokkedes omkring julemanden, og det var ikke noget at sige til, for han var både rar og sjov efter et godt års søvn. Foto: Gunvald Mouritsen
I samarbejde med Vojens Handels- og Erhvervsklub har Forum Vojens sørget for at den gode julestemning er tilbage i byens gader. Privatfoto
Foto: Gunvald Mouritsen
Foto: Gunvald Mouritsen
Foto: Gunvald Mouritsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce