Annonce
Midtsyd

Bevtoft Hallen udsætter jubilæumsfest

Bestyrelsesmedlem Kurt Hansen foran Bevtoft Hallen på Hyrupvej. Festligholdelsen af hallens jubilæum er udsat på ubestemt tid. Foto: Thomas Holl
Hallen på Hyrupvej fylder 40 år, men halbestyrelsen har valgt at udsætte jubilæumsfestlighederne på grund af myndighedernes seneste corona-udmeldinger.
Annonce

Bevtoft: Tirsdag den 20. oktober er det 40 år siden, at borgerne i Bevtoft indviede byens hal, som mange af dem havde leveret arbejdskraft og penge til.

Det vil halbestyrelsen gerne markere. Oprindeligt havde man planlagt at holde en større jubilæumsfest, men på grund af corona-situationen talte man senere om at holde en reception i stedet. Nu har man imidlertid valgt at udsætte festlighederne på ubestemt tid.

- Myndighederne har jo udsted et forsamlingsbud på 50 mennesker, og vi tror, at der ville komme mange flere til vores jubilæumsarrangement. Derfor har vi valgt at udsætte det. Det handler også om signalværdi, siger Kurt Hansen, der er sekretær i bestyrelsen.

Bevtoft Hallen, der er en selvejende institution, blev bygget på initiativ fra byens borgere. I 1978 nedsatte man den første bestyrelse for Bevtoft Hallen med det formål at få projekteret og finansieret byggeriet af en idrætshal, og to år senere – den 20. oktober 1980 – kunne borgerne så fejre indvielsen af hallen.

Annonce

Nyt tag på en del af hallen

Siden da har Bevtoft Hallen dannet ramme om mange arrangementer. Hovedvægten har været på idræt, men der er også blevet holdt sociale og kommercielle arrangementer – eksempelvis juletræsfester og erhvervsudstillinger - i hallen. Desuden er også byens årlige idrætsfest/byfest blevet holdt i hallen.

Kurt Hansen fortæller, at hallen er inde i en god drift. Om kort tid bliver der lagt nyt tag på den nordlige side af hallen, fordi det nuværende er en smule utæt. Tagprojektet andrager godt en halv million kroner.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Støttevandring for camino

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Refleksløbet kommer til Gram

Midtsyd

Klumme: Grøn omstilling

Midtsyd

Historien om Tiset udkommer i bogform

Midtsyd

Bevtoft Hallen udsætter jubilæumsfest

Midtsyd

Klumme: Spot ikke barnet

Midtsyd

Cirkus Trapez indtager feriebyen i Arrild

Midtsyd

Samlede 50.000 kroner ind til Røde Kors

Annonce