Annonce
Midtsyd

Bordtennisklub fylder 40 år

Vojens Bordtennisklub fejrer jubilæum med et stort stævne i Vojens Hallerne søndag den 2. februar.
Annonce

Vojens: Søndag den 2. februar fejrer Vojens Bordtennisklub 40 års jubilæum. Det sker i Vojens Hallerne, hvor 214 spillere skal spille i alt 400 kampe på 34 borde.

Bordtennisklubben blev stiftet i april 1980. Det første år spillede man på Bregnbjergskolen, hvorefter man søgte timer på Povlsbjergskolen – i dag Lagoniskolen – hvor man har spillet siden. Klubben havde 58 medlemmer i den første sæson og holdt sit første stævne i december 1981.

På et tidspunkt var Vojens Bordtennisklub oppe på 88 medlemmer, mens man i dag kan samle 20 på en god dag, fortæller Hans Gehlert, der er formand for klubben.

- Klubbens storhedstid lå omkring 1990, hvor vi havde et samarbejde med Haderslev Bordtennisklub. Klubberne havde en samlingsklub, der blev stiftet i 1990 og som ophørte syv år senere, fordi mange af de unge, talentfulde spillere skulle videre med deres uddannelser, siger Hans Gehlert.

Ved jubilæumsstævnet den 2. februar deltager der spillere fra Syddanmark og Sydslesvig. Stævnebordet styres af Ebbe Worm og Hans Gehlert, der har været med alle 40 år, mens Kurt Pedersen er stævnedommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce