Annonce
Midtsyd

Borgerforenings-formand: - Bevtoft har masser af gode steder

Formanden for Haderslev Kommunes landdistriktsudvalg, Bent Kloster (V) i forbindelse med Bevtofts kåring til Årets Lokalsamfund i 2019. Arkivfoto: Lars Fahrendorff

BEVTOFT: Tilbage i 2019 sprang champagnepropperne på en helt almindelig hverdagseftermiddag, da formanden for kommunens landdistriktsudvalg kunne kåre Bevtoft til årets landsby. Med prisen og æren fulgte 25.000 kroner, som blandt andet blev brugt på et nyt udendørs træningsområde i byen.

To år efter kåringen er Jeanette Sørensen, der er født og opvokset her, stadig stolt af at bo i en lille by, der har skabt noget stort.

- Jeg synes, at Bevtoft er et dejligt sted at bo. Jeg vil ikke bo andre steder, og derfor håber jeg, at vi finder ud af det her i byen, siger Jeanette Sørensen, som dog står uforstående overfor, at man ikke kan deles om området ved Diagonalvej 2C. Og så efterlyser moren til tre mere til børnefamilierne.

- Efter at legepladsen overfor købmanden blev nedlagt, mangler vi noget for de mindste børn i byen. Personligt synes jeg det var forkert at bruge pengene til at etablere et træningsområde i byen, når der ikke er noget for børn herude, siger Jeanette Sørensen og tilføjer:

- Det må også være i kommunens interesse, som netop gerne vil have nye borgere til byen, at Bevtoft også er et godt sted for børnefamilier.

Annonce

Kom med ideer

Formanden for Bevtoft Borgerforening, Marie Prinds, er ikke enig.

- Jeg synes vi har massevis af gode steder i naturen, børnene skal måske bare cykle lidt længere, end ned til kælkebakken-området. Der er præsteskoven og plantagen, hvor der er rigtig fin natur. Og så er det meningen, at vi skal have et klatrenet sat op til børnene ved det nye træningsområde, så forældrene kan træne, mens børnene hygger sig med at lege. Og så er der jo også legepladserne ved skolen og børnehaven, siger hun.

- Man kan også som borger rette henvendelse til os med idéer om nye tiltag i byen, og så tager vi det gerne op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Krolfformand: - Ærgerligt at debattere på Facebook

Midtsyd

Kviktest på vej til børn ned til seks år

Midtsyd

Ugens klumme: Grundstoffet i Danmark

Annonce