Annonce
Midtsyd

Borgerne falder og glider på stierne ved Billund-kvarteret: - Lappeløsninger gør det bare værre

Frederikke Rosenberg fra Vojens går dagligt ture med sine børn på stierne nær Dyssebakken, hvor familien bor. Ligesom mange andre borgere i området er hun træt af at stierne efter udbedringen af de mange revner ved fugtigt vejr eller frost er så glatte, at man risikerer at falde på dem. Nu lover kommunen bedring. Privatfoto
Borgerne falder og glider på det netop renoverede stisystem ved Billund-kvarteret i Vojens, der bliver glatte ved fugtigt vejr eller frost. Kommunens driftsafdeling har fået flere henvendelser og lover bedring.
Annonce

VOJENS: Dårligt vedligeholdte cykelstier og stier er et emne, som optager Vojens-borgerne med jævne mellemrum.

I foråret gik debatten på de ”elendige” cykelstier gennem Vojens by, hvor cykelentusiast Svend Sejstrup på Facebook endda opfordrede til en ”kåring” af kommunens dårligste cykelsti.

- Når man cykler ad Vestergade, og det gælder begge veje, så er den helt gal, og det har efterhånden stået på i nogle år. Der er massevis af huller og ujævnheder, som gør, at man er nødt til at cykle på fortovet eller ude på vejen, sagde den 78-årige Svend Sejstrup dengang.

Nu er den så gal igen, denne gang ved stierne ved Billund-kvarteret, og med stort set samme problematik. Og det har igen fået borgerne til tasterne.

Annonce

Farligt for dårligt gående

Svend Sejstrup i februar, da avisen skrev om cykelstierne i Vestergade. Knap et år efter ligner cykelstierne i begge retninger stadig sig selv, på nær nogle meter ved udkørslen fra Smedevænget, som er blevet repareret. Billedet er taget til ære for fotografen, mens Svend Sejstrup står stille med cyklen. Og så må man gerne stå i den forkerte side af cykelstien. Arkivfoto: Mette Henriksen

På Facebook skriver en mor blandt andet, at hendes lille datter er væltet på sit løbehjul.

- Heldigvis var det kun bukserne, der blev ødelagt, og en god hudafskrabning på knæet, men det kunne være gået meget værre. Hun var en af de heldige - tænk på alle de dårligt gående og gamle, som meget let brækker noget ved et fald.

En af dem, der er faldet, er 23-årige Frederikke Rosenberg fra Dyssebakken. Hun er mor til to børn på tre år og fem måneder og benytter sig meget af stierne.

- Jeg faldt lige ned på numsen, da jeg var ude at gå med barnevognen. Nu er jeg ung, så det gik ikke helt galt, men jeg faldt på den ene albue, som jeg stødte af på, og den har jeg stadig ondt i. Jeg blev også rigtig godt forskrækket, fordi jeg har børnene med, siger den unge mor.


Jeg faldt lige ned på numsen, da jeg var ude at gå med barnevognen. Nu er jeg ung, så det gik ikke helt galt, men jeg falder på den ene albue, som jeg støder af på, og den har jeg stadig ondt i.

Frederikke Rosenberg, beboer


- Vi er flere, der har undret sig over den her lappeløsning på stierne. Hvis der ikke er penge til at gøre det ordentligt, så lad være. Inden reparationen var det heller ikke helt jævnt, men der var slet ikke samme problematik som nu.

Annonce

Kommunen strør sand

Ane Toftegård Grosmann, planlægger ved driftsafdelingen i Haderslev Kommune, fortæller, at man her har fået flere henvendelser fra borgerne om forholdene på stierne ved Billund-kvarteret. Hun understreger samtidig, at forbedringerne som udgangspunkt er sket lige efter bogen.

- Det er selvfølgelig noget, som vi tager alvorligt, og derfor har der også været sendt en mand ud for at kigge på det. Vi har også været i kontakt med leverandøren, som kan bekræfte, at arbejdet er udført, som man plejer, fortæller hun og uddyber:

- Torsdag går vi i gang med at sprøjte sand ud på stierne, så folk ikke længere er i fare for at glide på dem. Og det vil vi gøre med jævne mellemrum. Når vi nærmer os foråret, er det meningen, at der skal følges op med en ny gennemgående belægning på hele stisystemet. Om vinteren er det sværere at gøre mere end bare at lukke revnerne, som vi gjorde her i december.

Planlæggeren har da også en forsinket julegave i ærmet til borgerne i Haderslev Kommune.

- I 2021 er der politisk fokus på vedligehold af cykelstier i hele kommunen, herunder ny asfalt. Hvad vi helt konkret gør ved cykelstien gennem Vojens by, skal der kigges på. Teknisk er den ikke helt nem i forhold til, at der er så fladt, at vandet har svært ved at løbe fra. Så det bliver et større projekt at tage fat på.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

I er bare for seje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce