Annonce
Midtsyd

Byfest-formand: - Vi trænger til at komme ud at feste og more os

Connie Westphal fra Toftlund overtog posten som formand for Toftlund Byfest i 2019. På grund af corona har hun stadig til gode at opleve byfesten som formand. Arkivfoto: Thomas Holl
Formanden for Toftlund Byfest, Connie Westphal, tror på en alternativ udgave af det traditionelle arrangement i år. Men fest bliver der i uge 31.

TOFTLUND: - Det kan godt være, at vi alle trænger til at blive klippet. Men hold nu op, hvor vi også bare snart har brug for at komme ud og more os igen.

Sådan siger formanden for Toftlund Byfest, Connie Westphal, der dog ikke tror på en byfest 2021, som vi kender den.

- Det hele afhænger jo af, hvor mange vi må være samlet. Når forsamlingsforbuddet at blive hævet til 1000 mennesker på tre måneder? Allerede der lyder det lidt dumt - jeg tror ikke på det, uddyber Connie Westphal, som har været formand i knap to år.

- Jeg har været involveret i Toftlund Byfest siden 2012, altid som medlem af byfestudvalget, men har jeg har faktisk ikke oplevet festen som formand. Så ja - det er en køn formand de har fået sig, siger Connie Westphal med et kæmpe grin, for byfest eller ej, så er hun fortrøstningsfuld. For der skal nok blive fest i Toftlund i uge 31 alligevel - på den ene eller anden måde.

- Vi er en erfaren flok i bestyrelsen, som kan sparke en fest i gang på ingen tid, så fest bliver der. Det kunne være i hallen, forudsat at vi til den tid må samles nogle hundrede mennesker, men det kunne også være i haverne, eller et poolparty i friluftsbadet. Vi planlægger ud fra flere scenarier. Man kommer langt, når bare der er styr på maden og musikken, siger hun.


Vi er en erfaren flok i bestyrelsen, som kan sparke en fest i gang på ingen tid, så fest bliver der. Det kunne være i hallen, forudsat at vi til den tid må samles nogle hundrede mennesker, men det kunne også være i haverne, eller et poolparty i friluftsbadet.

Connie Westphal, formand


Annonce

Signalværdi

Efter påske mødes bestyrelsen bag Toftlund Byfest, for at lægge en slagplan for en frisk erstatning for årets fest i uge 31.

- For os som forening er det vigtigt at vise, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at stable den bedst mulige erstatning på benene. Det er også et signal om, at vi stadig er her. Så vi skal have kigget på, hvad der kan lade sig gøre. Der er ingen tvivl om, at vi skal være kreative, hvis vi vil have fest i år.

Formanden frygter ikke, at et arrangement med et begrænset antal billetter vil give et ramaskrig fra de borgere, som ikke er så heldige, at sikre sig en billet.

- Selvom vi alle længes efter at komme ud at more os igen, så synes jeg personligt, at det ville være et luksusproblem. Det må blive først til mølle. Vi skal nok igen komme til at afholde byfesten, som vi kender det - måske allerede i næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Krolfformand: - Ærgerligt at debattere på Facebook

Midtsyd

Kviktest på vej til børn ned til seks år

Midtsyd

Ugens klumme: Grundstoffet i Danmark

Annonce