Annonce
Midtsyd

Byggeri af nyt våbenhus lukker Bevtoft Kirke: Konfirmationer flyttes til hallen

Formand Erling Due Pedersen (th.) og næstformand Kristian Gabelgaard ser frem til senere på året at tage et spritnyt våbenhus i brug. Det har været undervejs i flere år. Foto: Mette Henriksen
Bevtoft Kirke får nyt våbenhus, der er større og mere tidssvarende, end det gamle. Nedrivningsarbejdet begynder i næste uge.

BEVTOFT: Det var flot, da det blev bygget for 50 år siden, men i dag fremstår det mørkt, koldt, småt, utæt, og gulvet er svært at holde rent.

Bevtoft Kirkes våbenhus har mange år på bagen og har længe været en torn i øjet på både menighedsrådet og kirkens ansatte. Det er derfor med stor glæde, at den gamle bygning nu rives ned med henblik på at bygge nyt.

Nedrivningsarbejdet begynder i næste uge og inkluderer også en oprensning af jorden omkring det gamle våbenhus, som er forurenet på grund af det gamle tag, der er af bly.

Annonce

- Det nye våbenhus har været længe undervejs - i flere år, faktisk. Der skal gøres et stort forarbejde, når man skal forny eller bygge i kirkeregi, blandt andet kræver det også en del kontakt til Nationalmuseet. Nu er alt det formelle, tegninger, ansøgninger og tilladelser, samt licitationen og økonomien på plads, så nedrivningsarbejdet kan begynde i næste uge, forklarer menighedsrådsformand Erling Due Pedersen.


Det nye våbenhus har været længe undervejs - i flere år faktisk. Der skal gøres et stort forarbejde, når man skal forny eller bygge i kirkeregi, blandt andet kræver det også en del kontakt til Nationalmuseet.

Erling Due Pedersen


Færdigbygget inden jul

Menighedsrådet ser da også frem til både at få mere plads og til at kunne tage en mere tidssvarende bygning i brug, når det står færdigt engang i det sene efterår – og senest inden jul. Faktisk har man haft flere vigtige datoer at forholde sig til i forhold til nybyggeriet.

- Kirken er lukket de næste syv måneder, så vi er nødsaget til at flytte årets konfirmationer til Bevtoft-Hallen. Det er der flere forældre til konfirmanderne, som er lidt trætte af, og det har vi forståelse for. Omvendt bliver der rigtig god plads, så alle kan konfirmeres på én gang, samtidig med at vi stadig kan overholde corona-restriktionerne i forhold til kravene om afstand mellem deltagerne og de nødvendige kvadratmeter per deltager. Går vi senere i gang med byggeriet, så bliver vi ikke færdig med våbenhuset til jul, og det går heller ikke.

Det nye våbenhus er på 60 kvadratmeter, hvilket er tre gange stå stort, som det nuværende. Der er tænkt i store vinduespartier  og en naturlig overgang til selve kirkerummet.

- Det betyder mindre trængsel til kirkelige arrangementer og bedre rammer til blandt andet børnekoret, kirkekaffe, minikonfirmander og babysalme-gruppen, slutter formanden.

Det er arkitektfirmaet Mads Thuesen Møller, der står for byggeriet, som er budgetteret til at koste 3,4 millioner kroner. Pengene har menighedsrådet lånt af Haderslev Stift, som tilbagebetales over en årrække.

Det nye våbenhus kommer til at være på 60 kvadratmeter, hvilket er tre gange stå stort, som det nuværende. Der er tænkt i store vinduespartier og en naturlig overgang til selve kirkerummet. Foto: Mette Henriksen
Annonce
Annonce
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce