Annonce
Midtsyd

Carboxing skal køres på ny bane

Der har været carboxing på byfestprogrammet i Toftlund siden 1997. Det er der også i år, hvor der dog skal køres på en ny bane. Arkivfoto: Thomas Holl
Efter etableringen af kunstgræsbanen skal carboxing-deltagere køre på en helt ny bane ved årets byfest i Toftlund.
Annonce

Toftlund: Carboxing har i mange år været en af de aktiviteter, der trækker allerflest mennesker til byfesten i Toftlund.

Arrangørerne skønner, at op mod 2000 mennesker møder op, når de lokale kørere smadrer biler, der er købt af forretninger og firmaer i byen.

Carboxing vil også i år – helt præcist fredag den 2. august - være en del af byfesten, men på en ny bane. Den hidtidige bane, der ligger bag Toftlund-hallerne, har således måttet vige pladsen for Toftlund Idrætsforenings kunstgræsbane, der blev indviet sidste efterår.

- Vi har derfor fået lavet en ny bane, der er placeret nord for festpladsen, og igen i år gør vi meget for at give tilskuerne gode udsigtsforhold, fortæller Kurt Lyhne, der er fast speaker ved carboxing-arrangementet.

Annonce

Fokus på sikkerheden

Kørerne udviser sædvanligvis stor opfindsomhed, når det handler om udsmykning af bilerne, og reglerne er enkle: To kørere ”boxer” mod hinanden på en lukket bane på cirka 600 kvadratmeter. Taberen af heatet er den bil, der ikke kan køre mere, og vinderen går videre til næste runde. I finalen forsøger de sidste deltagere at smadre hinandens biler i bestræbelserne på at blive årets carboxer.

Det er meget vigtigt, at sikkerheden er i top, understreger Kurt Lyhne.

- Derfor bliver alle kørerne også instrueret i, hvordan de skal overholde reglerne. Man må for eksempel ikke påkøre døren i førersiden, og man må ikke køre ind i en bil, der holder stille. Bryder man reglerne, bliver man dømt som taber af heatet af de to dommere, siger han og tilføjer, at der aldrig har været personskader i forbindelse med carboxing-arrangementerne.

Følgende teams stiller i år op til carboxing: SG Handel & Transport, Jensen's Farver, Søndertorv, Toftlund Hjemmeservice, HR Salg og Service, Toftlund Maskinfabrik A/S, Ires A/S, C.P. Service ApS, T.H. Transport, Henningsen Byg, TG Service, GT Byggeservice, Stenderup Smedie og JCJ Service.

Der har været carboxing på byfestprogrammet i Toftlund siden 1997.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Nye medlemmer i Rotary Toftlund

Midtsyd

Teater i Toftlund: "Det ensomme hjerte"

Midtsyd

Støttevandring for camino

Midtsyd

Agerskov Brændevinslaug aflyser til messe

Midtsyd

Ny højskole på vej til Gram

Midtsyd

Refleksløbet kommer til Gram

Midtsyd

Klumme: Grøn omstilling

Midtsyd

Historien om Tiset udkommer i bogform

Midtsyd

Bevtoft Hallen udsætter jubilæumsfest

Annonce