Annonce
Midtsyd

Charlotte fra Røde Kors i Gram: Glad for at være med til at skabe liv i byen

- Jeg har arvet min fars fascination af naturen og har derfor blandt andet hvalknogler og krokodille-kranier hjemme i stuen, fortæller Charlotte Roth fra Gram. Foto: Thomas Holl
53-årige Charlotte Roth er dybt involveret i Røde Kors’ arbejde i Gram. Men også lange udlandsrejser, museumsbesøg og musik tiltaler hende.

Gram: - Det har været et travlt år, hvor vi har brugt megen tid på at gøre butikken klar. Derfor er vi også glade for, at folk bakker op om den i det omfang, de gør, og at vi på den måde har været med til at skabe mere liv i Gram.

Charlotte Roth, 53, er formand for Røde Kors i Gram, og hun glæder sig over, at byens borgere har taget så godt imod byens nye genbrugsbutik, som åbnede for nogle uger siden. Forud var gået mange måneder med forberedelse og corona-ventetid, inden der atter for alvor skete noget i SuperBrugsens tidligere lokaler.

Charlotte Roth har været formand for den lokale Røde Kors-afdeling siden februar sidste år. Hun bestemte sig på et tidspunkt for, at hun gerne ville gøre en indsats i en hjælpeorganisation, og det var ikke tilfældigt, at valget faldt på netop Røde Kors.

Annonce

- I denne organisation kigger man ikke på religion, etnicitet og nationalitet – man kigger på mennesket: Er nogen i nød, så hjælper man. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være Røde Kors, siger hun.

Til Gram som 13-årig

Hun kom som 13-årig til Gram fra København, fordi hendes far fik job som inspektør for museet for naturhistorie og palæontologi i Gram. Teenageårene tilbragte hun i slotsbyen, men efter nogle år flyttede hun tilbage til Sjælland - helt præcist til Holte – og blev gift og fik børn.

- Senere blev jeg så skilt, og i 2001 vendte jeg tilbage til Gram, hvor jeg stadig havde venner og familie, og hvor jeg har boet siden, fortæller Charlotte Roth.

Hun bor sammen med sin 15-årige datter, Mathilde, og har desuden Camille på 29 og Nikolaj på 27.

Til dagligt arbejder Charlotte Roth som FVU-underviser (Forberedende Voksenundervisning) på AMU Syd i Kolding, og det er et arbejde, hun er rigtig glad for.

- Jeg underviser primært tosprogede i dansk og nyder virkelig at arbejde med voksne mennesker. De er meget motiverede og vil virkelig gerne ind på arbejdsmarkedet, siger hun.


Jeg har altid rejst meget, som regel sammen med mine børn. Det er blevet til en del lange rejser, blandt andet til Asien og Afrika.

Charlotte Roth, Gram


Annonce

Lange rejser

Charlotte Roth er ud over at være uddannet FVU-underviser også uddannet pædagog, uddannet lærer og uddannet mindfulness-instruktør, og hun underviser i yoga. Derudover har hun læst geografi og sinologi, som er videnskaben om kinesisk sprog, kultur og historie.

I perioder har hun desuden tilbragt megen tid udenfor Danmarks grænser.

- Jeg har altid rejst meget, som regel sammen med mine børn. Det er blevet til en del lange rejser, blandt andet til Asien og Afrika. Da jeg var ung, boede jeg også en periode i Tyskland og i Israel. Jeg synes, det er spændende at opleve andre folkeslag og kulturer, siger Charlotte, der senest har besøgt Sri Lanka.

- Det var i det tidlige forår, og vi nåede heldigvis lige at komme hjem, inden corona-pandemien brød ud. Det skete nogle få dage senere, siger hun.

Der bliver også tid til museumsbesøg.

- Ja, jeg kan godt lide at gå på museer. Som ung tilbragte jeg megen tid i lergraven her i Gram på grund af min fars arbejde, så jeg er jo på en måde vokset op med det. Og så savner jeg at komme til koncert, også som frivillig. Jeg har af og til hjulpet til, når der har været store koncerter på Gram Slot, men der ser jo desværre fortsat ud til at gå nogen tid, inden vi får nogenlunde normale tilstande igen, siger Charlotte Roth.

Og ellers bruger hun sin tid i Røde Kors-regi - dels som formand, dels som frivillig.

- Jeg er i butikken på Torvet, i det omfang tiden tillader det, slutter hun.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Vojens Pigeklub går et spændende efterår i møde

Annonce
Annonce
Midtsyd

Gadeløb med hygge og hep fra sidelinjen: Cykelryttere indtager Agerskovs gader

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Speedway: Højspændt topopgør rammer Vojens i dag

Ugeavisen Haderslev

Tredobbelt verdensmester er med til topbraget i Vojens

Midtsyd

Bagermester Asger siger farvel: Toftlund Rotary Klub har fået ny formand og bestyrelse

Midtsyd

By Night i Agerskov er på trapperne: Racerkører og bysbarn kigger forbi

Midtsyd

Efter skybrud: Rævefar Tage troede han havde mistet alt - nu smiler han igen

Midtsyd

Kristoffer fra Skrydstrup tordner afsted mod mobning

Midtsyd

Sportsfiskerforening afholder fiskekonkurrence i Fuglesøen

Ugeavisen Haderslev

Lokalpolitikere har en plan: 300 ladestandere til biler i hele Haderslev kommune

Midtsyd

Efter halvandet år: Gitte og Bjarne nød det første kys efter langt corona-mareridt

Midtsyd

Jubilæum og rund fødselsdag: Festerne står i kø hos Marianne fra Vojens Apotek

Midtsyd

Gudstjenester

Midtsyd

Så sker det endeligt: Cykelstien mellem Rangstrup og Agerskov indvies

Midtsyd

Ung tysk organisk giver gratis koncert i Maugstrup Kirke

Midtsyd

Kraftig regn førte til oversvømmelser: Tirsdag er dagen derpå i Fole

Midtsyd

Lyø klar til endnu en sæson i lyseblåt

Midtsyd

Sponsorat sikrer ny airtrack til Agerskov-gymnaster

Ugeavisen Haderslev

Sommerlejr nød stor opbakning

Midtsyd

Jubilæum i Vojens: Edith har givet en hånd med i 25 år

Midtsyd

Fra udsatte børn til multietnisk landsby: Knapt en halv million er på vej

Midtsyd

Glæd dig: Agerskov Byfest i uge 32 bliver næsten som den plejer

Midtsyd

Slut med mundbind og leg i zoner: Kridthuset hyldede hverdagen

Annonce