Annonce
Midtsyd

Christian fra Toftlund er stjernen i ny Kohberg-kampagne

Kohbergs egen bager, Christian Jessen fra Toftlund, er også stjernen i den nye Kohberg-film. Pressefoto
49-årige Christian Jessen fra Toftlund er frontfiguren i Kohbergs nye kampagne og reklamefilm.
Annonce

TOFTLUND: 49-årige Christian Jessen fra Toftlund kom som 15-årig i lære som bager, han har været på bagerlandsholdet, og nu er han frontfiguren i Kohbergs nye kampagne og reklamefilm. Som en af 80 uddannede bagere hos Kohberg er han med til at fremhæve bageriets fokus på bagerhåndværk og sloganet "vi er bagere."

- At optage filmen og indtale speak har været en spændende proces. Det er altid sjovt at prøve noget nyt, og samtidig vil jeg gerne være med til at vise den passion, vi har hos Kohberg. Som bagerichef er det noget, jeg arbejder rigtigt meget med i teamet, fordi det gør os til et stærkt team, der leverer gode resultater, forklarer Christian Jessen i en pressemeddelelse.

Han er bager til fingerspidserne, og er derfor den oplagte personificering af Kohbergs kendte slogan "Vi er bagere." Hver dag bruger han sit håndværk og sin store viden om godt bagværk sammen med kollegerne i Kohbergs bageri i Bolderslev, hvor han er bagerichef for bake off og hvedebrød.

Annonce

Stolthed og passion

Allerede som 15-årig blev Christian Jessen bidt af bagerfaget og gik i lære hos den lokale bager i Døstrup - efter at have taget sin afgangseksamen allerede halvvejs gennem 9. klasse. Siden fulgte et ophold på konditorskole i Schweiz, en del år som bagersvend i Skærbæk og en tur forbi Mærsk, hvor han fik en lederuddannelse, inden han i 2001 blev bager hos Kohberg, hvor han har været bagerichef først i Haderslev og nu i Bolderslev.

- Hos Kohberg er vi bagere, der arbejder med vores håndværk. Det er en af årsagerne til, at jeg er her - og det er vigtigt for mig at opbygge både stolthed og passionen for faget i hele teamet, forklarer Christian Jessen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce