Annonce
Midtsyd

Coronavenligt: Gram Kirke inviterede børnene til 'jule-orienteringsløb' i det fri

Organist Lasse Sørensen tog imod børnene med en julemelodi og i englekostume. Foto: Mette Henriksen
Gram Kirke gentog onsdag sidste års succes med at formidle juleevangeliet i det fri for byens mindste.

Gram: Når corona i den grad igen sætter dagsordenen, når vi samles, så gælder det om at være opfindsom. Og det er de i Gram.

Her blev byens dagpleje- og børnehavebørn onsdag præsenteret for en ny måde at høre om juleevangeliet på, nemlig som et slags coronavenligt 'jule-orienteringsløb' omkring kirken ved forskellige poster.

I børnehøjde

Mens sognepræsterne, Annesofie Aastrup Munch og Johannes Gjesing, gav den som henholdsvis Jomfru Maria og får, var organist Lasse Sørensen hoppet i et englekostume.

- Jule-orienteringsløbet var noget, vi begyndte med sidste år, hvor corona også satte sine begrænsninger for kirkelige arrangementer. Det er en god måde at holde traditionen i hævd på, for ellers risikerer vi at et arrangement som dette går hen og dør, fortæller Lasse Sørensen, der i dagens anledning havde skiftet kirkeorglet ud med en trompet, så børnene kunne modtages med en julesang ved hans post.

En af posterne foregik langs kirkens nye Fadervor-lund. Foto: Mette Henriksen
Sognepræst Johannes Gjesing tog imod børnene i fåreklæder og med en highfive. Foto: Mette Henriksen
Sognepræst Annesofie Aastrup Munch stod som Jomfru Maria for den sidste post. Foto: Mette Henriksen

- Det fungerer faktisk rigtig fint, at børnene selv går rundt. Det kan godt være svært for børn i den alder at sidde stille i en kirke, så det her er meget mere i børnehøjde. Det er også sjovt og hyggeligt for os som personale, siger han.

Pædagogmedhjælper Kirsten Juhl fra Børnehuset Nobi var begejstret over den anderledes måde, som juleevangeliet blev præsenteret på.


Julemanden i Gram har ikke haft andet end corona-aflysninger i år, så han havde en propfyldt sæk med julegodter klar til børnene. Foto: Mette Henriksen
Kirsten Juhl (tv.) fra Børnehuset Nobi håber, at 'jule-orienteringsløbet' bliver en tradition. Foto: Mette Henriksen
Efter at have hørt om Jesus-barnet, var der papirsjulestjerner til alle børnene. Foto: Mette Henriksen

- Det er virkelig en fantastisk måde at formidle juleevangeliet på - børnene elskede det. Jeg håber, at kirken vil fortsætte med at gøre det på denne måde.

Nobi-børnene har brugt en del timer på at forberede sig til eventet.

- Det er noget som vi har talt om og set billeder af i børnehaven, så børnene var lidt forberedte på, hvad der skulle ske i dag, fortæller Kirsten Juhl.

'Jule-orienteringsløbet' blev fulgt op af en anden juletradition i Børnehuset Nobi. Her skulle børnene nemlig hygge sig med risengrød til frokost.

Det er virkelig en fantastisk måde at formidle på - børnene elskede det. Jeg håber, at kirken vil fortsætte med at gøre det på denne måde.

Kirsten Juhl, Børnehuset Nobi
Annonce
Annonce
Midtsyd

Sangarrangement i Vojens Sognegård

Annonce
Annonce
Midtsyd

Lokal præst om 'corona-barriere': - Vi skal vænne os til at vi igen kan samles

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

DSB lancerer nyt cafékoncept - men Vojens er endnu ikke på listen over 'stationsstuer'

Midtsyd

Nu kan du indstille kandidater til Frivillighedsprisen 2022

Midtsyd

Regionens teststeder tilbyder nu PCR- og hurtigtest for alle fra to år og op

Midtsyd

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Midtsyd

Ny forening vil fremme sundheden i Gram -  de ældre står øverst på listen

Midtsyd

Vojens-borgerne er utrygge - Natteravne kan være løsningen

Midtsyd

Et julekort og en nytårshilsen

Midtsyd

SLF-formand: - Vi står der, hvor vi gerne vil være

Midtsyd

Genåbning: Toftlund Biograf opfordrer til at købe billetter online

Midtsyd

Klumme: Når to minutter slet ikke er nok

Midtsyd

Spændende foredrag: Anja kommer til Gram og fortæller om 'Livet på vejen'

Midtsyd

Prisvindende iværksætter bliver ny forstander på Gram Højskole

Billund Ugeavis

ABC Lavpris vil dække kundernes behov for alle dagligvarer - den formel har fungeret i 40 år

Midtsyd

Thorbjørn er tilbage i Brillecentret i Vojens - og han har taget sin hustru med

Midtsyd

Indbrud i kirke: Værktøj for 30.000 kroner stjålet

Midtsyd

Marie åbner butik i Gram: - Jeg elsker det, jeg laver

Midtsyd

En aktiv bankmand i Vojens takker af

Midtsyd

Maren Lotte fra Fole er avisens nye klummeskribent: - Det er vigtigt at stoppe op og nyde livet

Midtsyd

Initiativ: Ryd op efter Nytårsaften på din gåtur

Midtsyd

Hjemme hos Anne er der jul året rundt

Midtsyd

Vojens er forbillede: - Hvis alle giver en time af deres tid, så når vi rigtigt langt

Annonce