Annonce
Midtsyd

Danmarksrekord: Skrydstruppilot flyver 821 kilometer uden motor

Preben Hove og Jacob Graae satte for nylig ny danmarksrekord i svæveflyvning uden brug af motor. PR-foto
Med sin flyvemakker har Preben Hove fra Flyvestation Skrydstrup Svæveflyveklub sat ny danmarksrekord med en flyvning på 821 kilometer med et svævefly.
Annonce

Skrydstrup: Preben Hove fra Flyvestation Skrydstrup Svæveflyveklub og Jacob Graae fra Sønderjysk Flyveklub har sat ny danmarksrekord i distanceflyvning for åben klasse svævefly.

På en flyvning tilbagelagde de to piloter 821 kilometer uden brug af motor, hvilket forbedrer den eksisterende rekord med 20 kilometer.

Preben og Jacob startede fra Arnborg Svæveflyvercenter lørdag den 4. maj om morgenen, hvorefter turen gik over Skørping i Nordjylland, efterfulgt af Lech i Nordtyskland og Lindenborg ved Aalborg for til sidst at slutte i Padborg efter ni timers flyvning.

Annonce

Hjælp fra kold polarluft

Den kolde polarluft, som strømmede ned over landet i weekenden, gav optimale svæveflyveforhold, der muliggjorde rekordflyvningen. Undervejs skulle der navigeres uden om de mange snebyger, der blev dannet, hvilket også gjorde turen flot og udfordrende.

For Preben Hove er der tale om det bedste vejr, han har fløjet i, i sin 39 år lange svæveflyvekarriere.

Makkerparret har desuden rekorden for længste målflyvning i åben klasse svævefly med 640 kilometer, som de satte i 2016.

Piloterne i Flyvestation Skrydstrup Svæveflyveklub har nydt godt af det tørre forårsvejr, og der er blevet fløjet usædvanligt mange timer og kilometer for årstiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce