Patrik Matthiesen, som i de seneste år har kunnet skrevet vicemester i British GT4 og 24H Creventic Champion på CV’et, stiger i graderne i 2022 sæsonen.
Det sønderjyske motorsports talent har for 2022 skrevet kontrakt med tyske team Allied-Racing, og skal med dem stille op i det skarpeste felt af GT3 kørere i teamets Porsche 911.2 GT3R Racer.
Hammelev-drengen stiller op i er GT World Challenge Europe, som er en endurance serie bestående af afdelinger af 3, 6 og 24 timers løb. Her skal han dele bilen med Dominik Fischli, Schweiz og Joel Sturm, Tyskland.
- Det bliver en fed og kæmpe udfordring for mig med ny klasse, bil samt nyt baner og team, fortæller Patrick Matthiesen, der er stolt over samarbejdet.
Det bliver en fed og kæmpe udfordring for mig med ny klasse, bil samt nyt baner og team.
Føler sig godt tilpas
Patrik har de sidste seks uger rejst Sydeuropa tynd, hvor han har trænet i Frankrig, Italien, Tyskland og Spanien, alt sammen for at være bedst mulig forberedt til sæsonen. På spørgsmålet om, hvad målet er for i år, svarer Patrik:
- Det kunne være fedt at være med på skamlen i løbet af sæsonen, men på nuværende tidspunkt har vi ingen anelse om, hvor vi står i forhold til vores konkurrenter. Jeg har haft nogle gode træningspas og føler mig allerede godt tilpas i bilen. Vi er dog udfordret på manglende træning i regnvejr.
GT World Challenge Europe serien består af 52 potente biler som BMW, Ferrari, Aston Martin, McLaren, Mercedes, Lamborghini, Bentley, Audi og Porsche. Hver bil har tre kørere.