Annonce
Midtsyd

Dorte fra ABC vandt sommerfest med kollegerne: - Vi trænger til at more os

Dorte Petersen, der er kassemedarbejder hos ABC Lavpris i Gram, kan nu invitere alle sin kolleger til en stor sommerfest. Musikken leveres af Lasse Sørensen og hans musikalske venner i bandet SoupSteeak&ICE. Det var orkestret, der satte en fest med gratis livemusik på højkant i en konkurrence. Foto: Thomas Holl
Bandet SoupSteak&ICE leverer tre timers gratis musik, når Dorte Petersen fra ABC Lavpris i Gram holder sommerfest med alle sine kolleger.

GRAM: - Vi trænger snart til at holde en rigtig god fest.

Sådan lyder det fra Dorte Petersen, der er kassemedarbejder i ABC Lavpris i Gram. Og hendes ønske bliver snart til virkelighed, for når coronaen tillader det, inviterer hun alle sine kolleger i dagligvarebutikken til en stor sommerfest med masser af god mad og levende musik.

Dorte vandt nemlig den konkurrence, som bandet SoupSteak&ICE i november og december kørte på blandt andet Facebook. Med i bandet er Lasse Sørensen, der er organist i Gram og Fole kirker.

- Vi syntes, at der skulle ske noget her i denne coronatid, og så fik vi en idé om at udlodde en sommerfest, hvor vi i bandet vil levere tre timers gratis musik. Og der var stor interesse. 130 deltog, og så udtrak vi to vindere. Den ene var så Dorte, fortæller Lasse Sørensen.

Annonce

Julefrokosten aflyst

For at deltage skulle man angive, hvilken slags fest man gerne ville holde, og hvem man gerne ville have med.

- Jeg kunne godt tænke mig en sommerfest, hvor alle mine kolleger her fra butikken var med, så det skrev jeg. I denne coronatid handler det jo stort set kun om at arbejde, spise og sove, så vi trænger i den grad til at komme ud at more os. Vores julefrokost blev jo desværre også aflyst, siger Dorte Petersen, der har arbejdet i forretningen på Fabriksvej siden 2018.

ABC Lavpris sponserer mad og drikke i forbindelse med festen, der samlet set får deltagelse af godt 60 mennesker. Endnu er det ikke afgjort, hvor og hvornår den skal finde sted. Det afgøres af corona-situationen.

Det er i øvrigt ikke kun Dorte Petersen og hendes kolleger, der glæder sig til festen. Det gør Lasse Sørensen og hans musikalske kolleger i høj grad også.

- På grund af coronaen har vi faktisk ikke været ude at optræde siden oktober, hvor vi spillede til et bryllup og til et Spil Dansk-arrangement i Gram. Så vi ser ekstra meget frem til det. Og vi stiller med både lyd og lys – og en popcornmaskine, lyder det med et smil fra Lasse Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Nu er Trine fra Toftlund frisør i sin egen by

Midtsyd

Toftlund får nærpolitistation

Annonce