Annonce
Midtsyd

Dorthe og Lars fra Gaveshoppen i Gram: - Jubilæumsfesten må vente

Corona spøger stadig: Indehaverne af Gaveshoppen i Gram, Dorthe og Lars Schmidt, rykker endnu engang deres jubilæumsfest. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
Dorthe og Lars Schmidt flytter endnu engang festlighederne for gaveshoppens 25-års jubilæum.

Gram: Sidste år var der egentlig lagt op til to gange fest hos Dorthe og Lars Schmidt, der driver Kiosk Vin & Gaveshop i Gram.

2020 var nemlig både året, hvor de blevet tildelt årets ”Pins’svin”, en pris, der gives til en eller flere personer, som har gjort en særlig indsats for Pins’Mærken – og dermed for byens foreningsliv, som traditionelt får glæde af overskuddet fra arrangementet.

Men det var også året, hvor ægteparret kunne fejre 25-års jubilæum som indehavere af byens populære kiosk. Sammen drev parret i begyndelsen af 90’erne Hjørnet på Kongevej i Gram, som var diskotek/grillbar og senere pizzeria. Efter nogle år solgte de forretningen, hvorefter de købte den nuværende butik, hvor de forhandler vin, gaveartikler, kaffe, the, specialøl, brugskunst, forskellige specialiteter og meget andet.

Annonce

- Planen var oprindeligt at markere jubilæet i august sidste år, men det droppede vi på grund af corona. Så havde vi håbet på at kunne fejre det her til forår i stedet for, men det er også aflyst. Så måske bliver det så til august i år eller først til næste år. Vi skal nok få fejret jubilæet på et tidspunkt, lyder det med et smil fra Dorthe Schmidt.


Så måske bliver det så til august i år eller først til næste år. Vi skal nok få fejret jubilæet på et tidspunkt.

Dorthe Schmidt, indehaver


Travlhed trods corona

Der er da også nok at se til i butikken, der har nydt godt af at folk har haft ekstra lyst til at forkæle sig selv og hinanden med for eksempel lækker chokolade og god vin under corona-krisen. Også de periodisk lukkede grænser har ført til ekstra travlhed i Gram-shoppen. Med pinsen for døren er der ydermere travlhed med at få fremstillet de særlige Pins’Rom og Pins’Gin.

- Men vi skal nok nå det og er glade for at kunne hjælpe og gøre en forskel.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce