Annonce
Midtsyd

En sand dyreven: Else åbner dyreklinik i Toftlund

Else Bang Henningsen arbejder udelukkende med hunde og katte og mindre kæledyr. Hendes nye klinik i Toftlund kommer til at ligge i lokaler bag Nobel Blomster Design på Søndergade. Privatfoto
Toftlund får ny dyrlægeklinik, når Else Bang Henningsen efter sommerferien slår dørene op på Søndergade.
Annonce

Toftlund: Dyrlæge Else Bang Henningsen åbner efter sommerferien en dyreklinik i Toftlund.

Nærmere betegnet i lokaler på Søndergade 42, som ejes af SuperBrugsen. Klinikken får til huse bag Nobel Blomster Design, hvor Else Bang Henningsen indretter sig med en dyrlægepraksis og -butik.

Hun har siden 2016 drevet virksomheden Mobildyrlægen, hvor hun undersøger, behandler, vaccinerer og afliver ude i hjemmene. Desuden etablerede hun samtidig en klinik i sit hjem i Lovrup, hvor hun blandt andet kan operere kæledyr.

- Med etableringen af klinikken i Toftlund ønsker jeg at udvide paletten af faglige ydelser hos Mobildyrlægen. Jeg har ansat en veterinærsygeplejerske, som vil være i Toftlund i klinikkens åbningstider. Det betyder, at man blandt andet kan komme ind og købe foder, loppemidler og lignende. Samtidig vil jeg også kunne udføre komplicerede operationer, foretage tandrøntgen osv. i klinikken, siger Else Bang Henningsen.


Jeg tror, at der i Toftlund er et behov for det, jeg kan tilbyde, efter at der i en periode ikke har været dyrlæger i byen.

Else Bang Henningsen, dyrlæge


- Desuden er det en fordel, at den nye klinik får en mere central placering end klinikken i Lovrup, der ligger lidt afsides, og som jeg nu mere eller mindre lukker ned, tilføjer hun.

Annonce

Fortsat "rullende" dyrlæge

Else Bang Henningsen understreger, at hun holder fast i mobildyrlæge-konceptet; hun vil fortsat være ”rullende" dyrlæge, men vil fremover også være to-tre dage i klinikken på Søndergade, og det vil være muligt at booke tid hos hende.

- Jeg tror, at der i Toftlund er et behov for det, jeg kan tilbyde, efter at der i en periode ikke har været dyrlæger i byen. Og hvis det kommer til at gå rigtig godt, vil jeg formentlig også ansætte en dyrlæge, siger Else Bang Henningsen.

Hun blev færdiguddannet dyrlæge i 2009 og begyndte som kvægdyrlæge. I dag arbejder hun udelukkende med hunde og katte og mindre kæledyr.

Og hun glæder sig til at etablere klinikken i Toftlund.

- Jeg overtager lokalerne på Søndergade 1. august og satser på at kunne åbne den nye klinik senest 1. september, siger Else Bang Henningsen.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Gram og omegn samler ind til godt formål

Midtsyd

Gram: Intro-dag på padelbanen

Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Annonce