Annonce
Midtsyd

Et befriende gok i nøden

Johannes Engholm Gjesing, præst i Gram og Fole Kirker, er ugens klummeskribent. Arkivfoto Thomas Holl
Annonce

Coronaen har ramt rent med en lige venstre. Mange arrangementer er slået til tælling – både fester og familiebesøg. Det gør livet kedeligt! Har Coronaen lært mig noget, så er det, at vi skal huske at værdsætte fællesskaberne, mens tid er!

Den lektie stod mig også klar til sidste års Pins’Mærken. Jeg var iført et spraglet jakkesæt i bedste Jakob Haugaard stil, og jeg syntes selv, at jeg så rigtig godt ud.

Ud på aftenen blev der koldt i teltet. Som byfestens formand måtte jeg tage affære. Det viste sig, at de varmekanoner, der skulle holde teltet varmt, var løbet tør for olie. Katastrofe! En kold gane er nemlig ikke tørstig.

Straks blev en havetraktor sendt afsted efter nye forsyninger. For at indgyde mod til de frysende gæster stillede jeg mig på ladet og råbte: ”Hjælpen er på vej”.

Snart havde vi fået tanket olie i en tønde og var atter på vej mod de frysende gæster. 50 meter fra pladsen blinkede der ganske ubelejligt pludselig blå politiblik, og der lød et ”uhuuuuuu”.

To betjente steg ud af bilen. De ville gerne vide, hvad vi egentlig havde gang i. Der stod jeg – byens præst i et spraglet jakkesæt med 50 liter diesel i en olietønde på ladet af en forvokset havetraktor. Det er en usædvanlig skidt position at begynde en konstruktiv samtale med, når man netop har brudt et sted mellem 20 og 30 lovbestemmelser og står til en tur i spjældet.

- Øhm, ser I, begyndte jeg.

Da skrattede politiradioen. To kamphaner havde tildelt hinanden et gok i nøden, hvorfor der var brug for voksen assistance.

Forhøret blev opgivet, og betjentene susede afsted. Lettet gik jeg de sidste meter ind på pladsen, og jeg værdsatte min frihed, som jeg havde været ved at miste, mere end nogensinde før.

Var det held? Eller var det Gud, der så, at hans tjener var i stor nød og derfor måtte gribe ind, selvom det kostede en eller anden en øm tud?

Jeg ved det ikke. Men måske er det sådan, at vi nogle gange skal sendes til tælling for at kunne påskønne alt det, vi ellers så nemt kommer til at tage for givet – vores frihed, vores fællesskaber, festerne. Alt det skal vi passe på og huske at værdsætte, også når Coronaen engang er blæst væk…

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce