Annonce
Midtsyd

Et velkendt ansigt: Nu skal Allan styre kødgryderne på Grams nye højskole

Kok Allan Dam Didriksen, som mange Haderslevere kender fra hans tid på Restaurant Damende, glæder sig til at styre kødgryderne i køkkenet på Grams nye højskole, der åbner døren for de første kursister til august. Foto: Mette Henriksen
Gram Højskole har en ambition om, at deres højskolekøkken skal være det bedste i Danmark. Allan Dam Didriksen, der er ansat som stedets nye - og første - køkkenchef, er mere end klar til at tage udfordringen op.

GRAM/HADERSLEV: Når en dør lukkes, åbnes en ny. Det er et ordsprog, som mange kan nikke genkendende til.

Det gælder også Allan Dam Didriksen, der blev corona-fyret fra sit arbejde som køkkenchef i starten af januar.

- Det er jo aldrig sjovt at blive sagt op, men det er jo desværre lidt den tid vi lever i nu, med corona og nedlukninger, siger Allan Dam Didriksen, som mange Haderslevere kender fra hans ni år som selvstændig på Restaurant Damende.

Annonce

I dag, små fire måneder efter opsigelsen, er alt imidlertid godt igen. Den 46-årige har nemlig fået drømmejobbet i Gram, nærmere betegnet på Gram Højskole, som køkkenchef.

- Jeg ville vildt gerne arbejde på en efterskole. Indtil videre har to af mine fire børn har gået på efterskole og stemningen, når vi kommer der, gør noget ved mig. Så blev det en højskole i stedet for, men det er stadig noget med en masse mennesker, fællesskab og en hverdag, der aldrig er ens. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger han om jobbet, som han tiltræder den 1. juni, og som stadig giver ham den frihed i forhold til familielivet, som han stadig ikke er holdt op med at værdsætte, efter at han i 2015 stoppede efter ni år som selvstændig restauratør.

- Sker der noget på højskolen en aften eller to, eller i weekenden, vil jeg selvfølgelig være der. Men med fire børn og en kone, der er deltids-socialrådgiver og som driver vandrehjem ved siden af, skulle jeg ikke tilbage og arbejde non-stop. Så rimelig faste arbejdstider, med en vis fleksibilitet, der går begge veje, passer mig fint.

Inspirerende mad

Allan Dam Didriksen stammer oprindeligt fra Amager og har arbejdet i Norge, Grønland, Schweiz og Falsled Kro på Fyn, inden han kom til Sønderjylland. Nu skal der laves mad til højskolefolket i slotsbyen.

Allan Dam Didriksen er knapt tiltrådt sin nye stilling og har endnu til gode at inspicere sit nye køkkenunivers - men: - Jeg kan lave rigtig god mad i selv de ældste gryder, siger han med et glimt i øjet. Foto: Mette Henriksen 

- Jeg glæder mig til at lave mad til mennesker, der er bevidste omkring, hvad de putter i munden. Og det er folk, som har linjefag, der hedder "mad og "jord" på skemaet. De er kritiske og tænker sig om, siger han og uddyber:


Jeg glæder mig til at lave mad til mennesker, der er bevidste omkring, hvad de putter i munden. Og det er folk, som har linjefag, der hedder "mad og "jord" på skemaet. De er kritiske og tænker sig om.

Allan Dam Didriksen, køkkkenchef Gram Slot


- Og så er det jo helt vildt, at vi får lov til at gå på rov i Gram Slots køkkenhave. Den er enorm og velassorteret, og så er det ikke engang mig selv, der skal passe den. Sikke en luksus, siger Allan københavnsk kækt.

Hovedparten af grøntsagerne kommer således fra slottet, ligesom brødet er bagt på korn fra slottet og mælken kommer fra slottets køer.

- Råvarerne skal i det hele taget være så lokale, som muligt, og så skal der serveres mad efter årstiderne. Og så kan jeg kan godt lide at lave inspirerende  mad, som varierer. Folk skal ikke have de samme retter på buffeten flere dage i streg, slutter han.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Sten-mariehøns spreder glæde i Agerskov og Branderup

Annonce
Annonce
Midtsyd

Ribekvinder vil gå et spadestik dybere mod stressramte: Starter retrætecenter midt ude i naturen

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Heller ingen galla på STUK i år: Studenterne holder deres egen fest

Ugeavisen Haderslev

Ocean rescue camp kommer til Vedsted Søbad

Midtsyd

Det så "skidt" ud: Sur smiley til Centrum Steak House i Vojens

Midtsyd

Nyt projekt: Orgelspirerne blomstrer i Gram

Midtsyd

Fest og dans: Vennekredsen tog på hotel

Midtsyd

Vojens BI hyldede "årets fiduser"

Midtsyd

Daniel K. Hansen klar til sin 11. sæson i SønderjyskE Ishockey

Midtsyd

Anders Førster bliver assistenttræner i SønderjyskE Ishockey

Midtsyd

Tysker bliver ny cheftræner for SønderjyskE

Midtsyd

STUK-studenter springer ud over to dage: Farfar Paul satte huen på Jonas´ hoved

Midtsyd

SønderjyskE henter ny rekrutteringschef i England

Midtsyd

Milepæl: Kronprinsen lagde grundstenen for F-35 Campus

Midtsyd

Klar til 13. og 14. sæson: To år mere til Steffen Frank

Midtsyd

Ny lysner det: Sct. Hans Aften på Tørning Mølle

Midtsyd

Sankt Hans i Vojens: Ny præst holder båltalen

Midtsyd

Nyt liv i markant bygning: Agerskov har fået sit eget kræmmermarked

Midtsyd

Farvel mundbind: Bibliotekerne tager igen imod med et smil

Midtsyd

Havefestival: Ella inviterer indenfor i sit haveparadis

Midtsyd

Høllevang-elever slår et slag for miljøet

Midtsyd

Flemming vil gerne have flere rickshaw-piloter til Gram

Midtsyd

Tankstation i Skrydstrup lukker for hanerne

Annonce