Annonce
Midtsyd

Første spadestik til millionbyggeri: - Det vil give en kæmpestor sammenhæng i hele vores skole

De to gymnastiklærere Mads Hamborg (tv) og Nikolaj Nissen (th) stod på hænder, mens skolens forstander Lars Kristensen (tv) og bestyrelsesformand Jørn Ebbesen (th) officielt erklærede byggeriet for igangsat. Foto: André Thorup.
Torsdag eftermiddag blev det første spadestik taget til det nye Spring Univers på Agerskov Ungdomsskole. Et byggeprojekt til omkring 30 millioner kroner, der skal give skolens elever endnu bedre faciliteter særligt indenfor gymnastik.

AGERSKOV: Med to store gravemaskiner i baggrunden kunne Agerskov Ungdomsskole forstander og bestyrelsesformand sammen tage det første spadestik og dermed markere begyndelsen på skolens nye store byggeri.

For i begyndelsen af det nye år vil den gamle fodboldbane blandt andet være omdannet til en over 1200 kvadratmeter stor springhal, der bliver en del af skolens nye Spring Univers.

- Det er fantastisk, det har været en lang proces. Så det er dejligt, at vi nu har taget det første spadestik. Det vil give en kæmpestor sammenhæng i hele vores skole, siger Lars Kristensen, der er forstander på efterskolen.

Annonce

Den gamle springhal har 12 år på bagen og er både udateret og presset på pladsen, da en del af hallen er inddraget til fitnesscenter.

Derfor var glæden også stor hos gymnastiklæren Nikolaj Nissen.

- Det er næsten svært at sætte ord på. Det giver så mange nye muligheder, siger han.

Den nye hal vil være udstyret med det nyeste springudstyr, springgrave, trampoliner og andre gymnastikredskaber.

Hvad bliver der bygget?

  • Springhal 1217 kvadratmeter.
  • Dansesal 188 kvadratmeter.
  • Foredragssal 170 kvadratmeter.
  • Omklædning 200 kvadratmeter.
  • Foyer 70 kvadratmeter.
  • Depoter 141 kvadratmeter.
  • Teknikrum 55 kvadratmeter.
  • Mellemgange og lignende 140 kvadratmeter.
  • Udendørs tagterrasse 118 kvadratmeter.
  • Indkørsler og P-plads 2000 kvadratmeter.

Slut med harpiks

Springhallen er dog langt fra det eneste element i det 30 millioner store byggeri, der skal bygges af virksomheden Dansk Hal.

For udover springhallen kommer der også en ny foredragssal med plads til 174 personer og en dansesal foruden diverse omklædningsrum, depoter og teknikrum.

- I dag danser de over i vores boldhal, hvor der ofte er harpiks på gulvet. Så det bliver virkelig godt, at vi nu får et fordybelsesrum, hvor vi kan gå ind og nørde og give mulighed for at dykke ind i dansen, siger forstander Lars Kristensen.


Det er en del af vores plan for at få mere helhed for at få en god efterskole. God efterskole giver glade elever.

Lars Kristensen, forstander Agerskov Ungdomsskole.


Annonce

Mere helhed

Det nye byggeri kommer til at ligge i forlængelse af skolens nuværende lokaler og forventes at være klar til brug fra den 1. februar 2022. Så det kommende skoleårs 168 elever når også at få glæde af de nye faciliteter.

- Det er en del af vores plan for at få mere helhed for at få en god efterskole. God efterskole giver glade elever, siger Lars Kristensen.

På Agerskov Ungdomsskole kan man ikke vælge en specifik linje, men derimod sammensætte fagene mere eller mindre som man ønsker. Alle skal dog have gymnastik og når Danmark ikke er præget af corona, så plejer efterskolen også at tage ud og lave opvisninger.

Udover at forbedre undervisningsfaciliteterne, så må eleverne også meget gerne bruge hallen i deres fritid.

-  Jeg håber da også, at det bliver et sted, som eleverne søger hen mod, når de ikke har undervisning, siger Jørn Ebbesen, der er formand for Agerskov Ungdomsskoles bestyrelse.

Agerskov Ungdomsskoles bestyrelse var samlet for at overvære det første spadestik. Foto: André Thorup.
Annonce
Annonce
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce