Annonce
Midtsyd

Facebook-opslag gav pote: Dorthe fra Vedsted reddede den dødsdømte hund Viktor

Dorthe sammen med far Leif og det nye familiemedlem, der nu hedder Hva´. Privatfoto
En ejerløs hanhund, der var tæt på at blive aflivet, er flyttet ind hos Dorthe Baarstrøm Nielsens far, det netop har mistet sin egen hund.
Annonce

VEDSTED: 1036 gange – så ofte blev det Facebook-opslag delt, som reddede den 9-årige hanhund Viktors liv.

Det er nemlig sin sag at finde en ny familie til en 9-årig hund, der ovenikøbet har epilepsi.

Indehaveren af Haderslev Hundepension, Niels Sternberg, hvor Viktor blev anbragt efter at hans ejer var afgået ved døden, var da også meget tæt på at give op, efter at han i et stykke tid forgæves havde prøvet på at finde en ny ejer til hunden.

- Min jagtmakker Lars, der er dyrlæge, kunne slet ikke forlige sig med, at hunden skulle aflives, så han efterlyste en ny familie til Viktor på Facebook, fortæller Niels Sternberg.

Annonce

Et hjerte for dyr

Og dyrlæge Lars Reggelsen Kjær, der er kendt fra ”Dyrlægerne i Møgeltønder” på TV Syd, satte i den grad fut i tingene.

Charmetrolden Hva´er allerede herre i huset. Privatfoto

- 1036 delinger over hele landet - dét er da løgn, tænkte jeg. Jeg havde forventet, at én eller to nok ville være interesseret i Viktor. Men det stak helt af. Folk har virkelig et hjerte for dyr, uddyber en bevæget Niels Sternberg.


De to er hurtigt blevet makkere, og Viktor er allerede herre i huset. Han er en helt fantastisk dejlig hund.


Dorthe Baarstrøm Nielsen fra Vedsted var den heldige, som fik fingrene i ”vidunderlige Viktor”, som han bliver kaldt i opslaget.

- Min far på næsten 80 år havde ugen forinden mistet sin egen hund, og han savnede fællesskabet og at komme ud. Så jeg var selv på udkig efter en ”brugt” hund til ham, fortæller Dorthe Baarstrøm Nielsen.

Annonce

Har fået nyt navn

Det var da også kærlighed ved første blik mellem Viktor og hans nye ”far”, Leif, der bor på en landejendom sammen med sin hustru.

- De to er hurtigt blevet makkere, og Viktor er allerede herre i huset. Han er en helt fantastisk dejlig hund. Hverken hans alder eller epilepsien afskrækker os, da han er godt medicineret, så vi håber på mange gode år sammen. Og så har Viktor fået et nyt navn. Min far har altid haft et ønske om at kalde sin hund for Hva´, men det har han aldrig fået lov til fra resten familien. Nu lykkedes det så endelig for ham, slutter Dorthe med et grin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce