Annonce
Midtsyd

Krolfformand: - Ærgerligt at debattere på Facebook

Krolfsporten er populær i Bevtoft. Klubben har eksisteret siden 2009, og medlemmerne har selv etableret banerne. De står stadig for vedligeholdelsen og trækker også gerne i arbejdstøjet, når der skal bygges nyt. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
Bevtoft Krolfklub byder borgerne velkommen til at benytte arealet udenfor spilletiderne, siger formand.

BEVTOFT: I efterhånden 11 år har Bevtoft Krolfklub eksisteret og holdt til på adressen Diagonalvej 2D i Bevtoft. I alle årene har borgerne været velkommen til at færdes på krolfklubbens område udenfor spilletiderne, lyder det fra klubben side.

- Det var Borgerforeningen, der i sin tid fik overdraget arealet og brugsretten fra kommunens side,  og som underafdeling til borgerforeningen fik vi krolfere i 2009 lov til at råde over området, fortæller krolfformand Ove M. Nielsen.

Blandt en gruppe Bevtoft-borgere er der imidlertid opstået tvivl om brugsretten til arealet, der både omfatter den gamle kælkebakke og krolfklubbens grund mellem fodboldbanen og spejderhytten, efter at nogle af byens børn har benyttet den til deres mountainbike-"lektier". Sidenhen har debatten kørt på Bevtofts Facebookside.

Annonce

Ærgerligt med rygter

Formanden for Bevtoft Krolfklub, Ove M. Nielsen, er træt af, at debatten har kørt på de sociale medier.

- Jeg havde gerne set, at man retter henvendelse til krolfklubben, i stedet for at skrive frem og tilbage om det på Facebook. Man kan ikke være i tvivl om, hvem man skal henvende sig til, når der står et stort skilt med "Krolfklub", siger han.

- Krolf er god motion for os ældre, og vi er rigtig mange her i byen, som nyder godt af både fællesskabet og spillet. Så det er ærgerligt med de her rygter om, at vi jager folk væk herfra,  siger Ove M. Nielsen, der ikke selv er på Facebook.

- Bortset fra nogle unge, der kørte med knallerter på banen for år tilbage, har vi aldrig haft uoverensstemmelser omkring brugsretten. Folk er velkommen til at færdes på krolfanlægget udenfor spilletiderne, og det er blevet taget godt imod fra skolen og børneinstitutionerne gennem årene, fortæller Ove M. Nielsen, som har et forslag til forældrene til byens børn.

-  Forældrene kunne jo, ligesom vi gjorde dengang i 2009, etablere en form for cykel/legebane til børnene på arealet ved siden af vores. Det koster lidt knofedt og tid, især hvis de vil etablere bakker. Men det er da en tanke værd.


Forældrene kunne jo, ligesom vi gjorde dengang for 11 år siden, etablere en form for cykel/legebane til børnene på arealet ved siden af vores. Det koster lidt knofedt og tid, især hvis de vil etablere bakker. Men det er da en tanke værd.

Ove M. Nielsen, Bevtoft krolfklub
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Toftlund får nærpolitistation

Midtsyd

Kviktest på vej til børn ned til seks år

Midtsyd

Krolfformand: - Ærgerligt at debattere på Facebook

Midtsyd

Ugens klumme: Grundstoffet i Danmark

Annonce