Annonce
Midtsyd

Formand: - Multihallen må komme i næste omgang

En glad og tilfreds styregruppe, som er klar til endnu mere udvikling i Skrydstrup: Tommy Hansen (tv.), Sonja Besendahl, Bent Rosenkilde, Grethe Boysen, Peter Capersen og Michael Weltz. Foto: Mette Henriksen
Nye bade- og omklædningsfaciliteter ved Skrydstrup kultur- og aktivitetscenter indviet.
Annonce

Skrydstrup: - Ja, så mangler vi bare multihallen.

Tirsdag var Skrydstrup-borgerne igen samlet ved den tidligere skole i byen. De nye bade- og omklædningsfaciliteter ved Skrydstrup kultur- og aktivitetscenter skulle indvies, og det var i forbindelse med den glædelige begivenhed, at multihallen blev bragt på banen. Både blandt gæsterne, og senere i formand for styregruppen, Sonja Besendahls, tale.

- Vi er rigtig glade for, at vores nye byggeri er blevet en realitet. Første etape er nu fuldført, og så må multihallen komme i næste omgang. Jeg har noteret et sted, at det kommer til at ske i 2020/2021. Det er bare det, at der skal jo penge til, så er der nogen, der har en rig onkel, der ikke ved, hvad han skulle bruge sine penge på, så tager vi gerne imod.

- Men spøg til side - vi har i styregruppen søgt fonde, dog uden resultat. Men ingen siger, at man ikke må prøve igen, tilføjede formanden, som sendte en varm tak til de mange frivillige hænder, som har båret projektet fra vision til virkelighed.

Formand for landdistriktudvalget, Bent Kloster, holdt åbningstalen, og klippede snoren.

- Som et lokalsamfund er det meget vigtigt, at man har mulighed for at mødes. Før mødtes man ved købmanden eller skolen. I mange samfund eksisterer disse steder ikke længere, så vi skal skaffe nye steder at mødes. At I er lykkes med at lave denne tilbygning viser engagement, sammenhold og drivkraft, og det er lige netop det, der skal til for at have et lokalsamfund, der giver udvikling. Tillykke med de nye faciliteter.

Indvielsen blev rundet af med frikadeller og kartoffelsalat fra Forsamlingsgården. Hele byen var inviteret, så der var godt fyldt op omkring langbordene.

Skrydstrup-borgerne benyttede lejligheden til at kigge på de nye bade- og omklædningsfaciliteter. Foto: Mette Henriksen
Formand for landdistriktudvalget, Bent Kloster, holdt åbningstalen, og klippede snoren. Foto: Mette Henriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce