Annonce
Midtsyd

Formand om halprojekt i Toftlund: - Vi kan ikke vente længere

Toftlundhallerne. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
På årets generalforsamling kunne formanden for Toftlund Hallerne, Jan Fogh, både se tilbage på et turbulent år, og et positivt resultat. Og så havde han en høne at plukke med Tønder Kommune.
Annonce

Toftlund: Hærværk, indbrud og fratrædelser.

Formanden for Toftlund Hallerne, Jan Fogh, lagde i forbindelse med årets generalforsamling ikke skjul på, at bestyrelsen kan se tilbage på et både travlt og turbulent år.

- Vi har haft et travlt år i bestyrelsen, men vi er et godt team og tager de udfordringer, der må komme og deler opgaverne godt ud til hinanden, lød det fra formanden.

- Vi kommer ud med et positivt resultat, og er godt tilfredse med det. Omvendt ved vi også, at skal vi i gang med et byggeri, så skal vi bruge en del penge.

Mindre positiv var ordlyden derfor, da det kom til samarbejdet med Tønder Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg om en ny hal, som parterne allerede tilbage i efteråret 2017 havde et – tilsyneladende konstruktivt - møde om. Hal 1 har 54 år på bagen og lider blandt andet af sætningsrevner.

- Med udgangspunkt i tilstandsrapporten var der dengang stor enighed om, at der skulle gøres noget. Renovering gik man ret hurtigt fra, så i stedet for blev der talt om et nybyggeri. På dette grundlag holdt bestyrelsen igen med vedligeholdelsen af Hal 1, så der kun blev taget hånd om det allermest nødvendige.

Goddag og farvel

2019 var året, hvor Toftlund Hallerne sagde farvel til to trofaste medarbejdere: Halinspektøren gennem 10 år, Brian Hansen, blev afløst af Stig Warncke-Andersen, tidligere souschef i Gram Fritidscenter, mens rengøringsassistent Margit Jepsen efter 20 års ansættelse gik på pension. Hendes efterfølger er Betina Schnuckel fra Vojens, som står for både rengøring og café.
Annonce

Venter stadig

To et halvt år senere, og en færdigstrikket Udviklingsplan for Toftlund senere, venter bestyrelsen stadig på, at kommunen kommer med et udspil om et nybyggeri.

- Vi har store opgaver foran os og har brug for, at der sker noget. Vi er klar til at igangsætte en masterplan for hele området, og forestiller os at kunne gå fra at være hal til idrætscenter, med eksempelvis en børnehave, et værested for ældre eller en ungdomsklub tilknyttet. Det er kun fantasien, der sætter grænser, lød det fra formanden, som ser Toftlund Hallerne som en vigtig brik i at udvikle lokalområdet - både til gavn for de lokale, men i høj grad også for at kunne tiltrække nye borgere til byen.

- Vi er med i Toftlund Udviklingsråd og Tønder Kommunes ”paragraf 17 stk. 4-udvalg”, så vi er godt repræsenteret og påvirker, hvor vi kan – men det er kommunalt og det kan tage tid. Så derfor lyder det herfra: Vi er klar – er Tønder Kommune også klar?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce