Annonce
Midtsyd

Gift i 65 år: Martha og Peter har altid gang i noget

Peter og Martha Clausen fra Bevtoft kan torsdag fejre krondiamantbryllup. Gennem mere end en menneskealder har de været med til at sætte deres præg på Bevtoft, hvor de gennem mere end 25 år var pedelpar på skolen og desuden aktiv i idrætsforening, menighedsråd og pensionistforening. Privatfoto
Martha og Peter Clausen fra Bevtoft har torsdag været gift i 65 år. De er og har altid været meget aktive i Bevtoft.
Annonce

Den store fest er desværre aflyst på grund af corona. Men i Bevtoft bliver flaget torsdag alligevel hejst mange steder. Den 12. november kan et af byens mest kendte par nemlig fejre en stor mærkedag, krondiamantbryllup.

Martha og Peter Clausen på henholdsvis 83 og 90 år har da i 65 år været gift og har i lige så lang tid haft base i det lille sogn, hvor de som aktive i en lang række sammenhænge har sat deres tydelige præg.

Peter blev født 1930 i Bolderslev som nummer to ud af seks børn, og syv år senere kom Martha til verden i Strandeljørn som nummer tre ud af syv børn. Tiderne var i deres ungdom ikke til mange års skolegang, og som mange andre fra deres generation kom de efter konfirmationen ud at tjene på landet.

Deres veje mødtes i Bevtoft i 1952, og det blev til et møde, som blev til kærlighed. Kun et år senere fejrede de deres bryllup i Bevtoft.

Annonce

Pedelpar

Martha og Peter Clausen er et par, som en stor del af Bevtofts voksne befolkning kender endda rigtig godt. De blev nemlig ansat som pedelpar på Bevtoft Skole i 1965, og her var det gennem mere end 25 år dem, der sørgede for alle de praktiske gøremål og skolens rengøring på skolen.

Peter Clausen gik på efterløn i 1992. Arbejdet kunne han dog ikke helt slippe. Han fortsatte som pedel få timer i Bevtoft Børnehave, indtil han blev 70 år.


Krondiamantparret har altid været et aktivt par, som aldrig har været bleg for at stille dem selv i spil til gavn for deres by.

Fra artiklen


Martha gik på efterløn fra rengøringen i 1994, et job, som hun i en årrække passede samtidig med arbejdet som medhjælper i ungdomsklubben, som hun senere blev mangeårig leder for.

Krondiamantparret har altid været et aktivt par, som aldrig har været bleg for at stille dem selv i spil til gavn for deres by.

Martha Clausen har for eksempel siddet i idrætsforeningens bestyrelse og var også med til at tage initiativ til idrætsugen, mens Peter Clausen, der alle dage har haft hænderne skruet godt sammen, for 40 år siden som en af mange frivillige var med til at bygge Bevtoft Hallen.

En gang aktiv, altid aktiv. Det gælder i hvert fald for Martha Clausen, der først som bestyrelsesmedlem og siden som formand for den lokale pensionistforening har været med til at arrangere udflugter og busrejser. Derudover har hun i over 25 år været medlem af menighedsrådet, heraf en del år som kirkeværge, lige som hun har spillet dilettant og været formand for SID efterlønsklubben i Toftlund.

Der er to børn i deres ægteskab. Anette bor i Aabenraa og Bent i Tønder. Familien tæller desuden fire børnebørn, tre bonus-børnebørn og et lille nyfødt oldebarn.

Annonce

Flittige

Alderen til trods holder Peter og Martha Clausen selv hus og have på Buen 2, hvor de har boet i 54 år. De er som gennem hele livet stadig hjælpsomme overfor børnene, og de deltager stadig i meget. Martha hjælper lidt til i kirkens lokale genbrugsbutik, svømmer og går til gymnastik, og Peter bowler et par gange om ugen og hygger sig med kryds og tværs.

En smartphone har for nylig fået stor betydning. Deres yngste barnebarn er nemlig flyttet til Paris for at studere, og der er kommet et oldebarn. Kontakten holdes dejligt let gennem mobiltelefonen.

For mennesker, der er vant til at se mange og være aktive, er en coronatid hård. Det gælder også for Martha og Peter Clausen, som ikke lægger skjul på, at de frygter, for tiden der kommer. Så de er meget taknemlige over de besøg, de stadig får af venner og familie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Midtsyd

Klumme: Farvel til 2020

Midtsyd

Jels: Vikingerne glæder sig til sommer

Midtsyd

Klumme: Glæde

Annonce