Annonce
Midtsyd

Gitte ser frem til coronavaccinen:  - Så skal alle krammere indhentes

Bjarne og Gitte Hansen ved Bregnbjerglunden i foråret, da de kun måtte mødes udenfor. Sidenhen er der blevet åbnet op for, at hun må besøge ægtefællen inde i lejligheden. Arkivfoto: Jacob Schultz    
Gitte Hansens historie om en corona-hverdag på afstand med en demensramt ægtefælle på plejehjem rørte rigtig mange læsere. Her fortæller hun, hvordan resten af corornaåret har været for familien fra Vojens.
Annonce
Det meste af 2020 har Bjarne Hansens børn og børnebørn kun kunne set ham udenfor og på afstand. 2021 må derfor gerne blive et år med mulighed for en masse monsterkrammere. Arkivfoto: Jacob Schultz

VOJENS: - Det værste er, at jeg ikke kan give Bjarne et kram. Og at han ofte ikke husker hvorfor.

Sådan fortalte Gitte Hansen til avisen i foråret, da corona-pandemien havde gjort sit indtog i Danmark.

Da den kun 57-årige demensramte Bjarne måtte flytte på plejehjem, troede Gitte Hansen egentlig, at hun havde overstået det værste kapitel i sit liv. Men så kom COVID-19, og det betød, at Bjarne Hansen, der i dag bor på Bregnbjerglunden i Vojens og både har sukkersyge og nedsat lungefunktion, kun måtte se sin familie på afstand.

Annonce

En ny hverdag

Men selv om familiens nye virkelighed var hård, så fandt den en hverdag.

- Inden det blev koldt udenfor, kiggede børnene sammen med deres børnebørn forbi plejehjemmet for at have lidt tid sammen med Bjarne udenfor. Jeg måtte som eneste pårørende komme indenfor i hans lejlighed via hans terrasse, fortæller Gitte Hansen.

- Når jeg skal hjælpe med noget, hvor vi ikke kan holde afstand, så er det stadig med mundbind og godt med håndsprit. Selv om plejepersonalet tager sig rigtig godt af beboerne her, så er Bjarnes demens blevet betydeligt dårligere i løbet af nedlukningen. Han orker ikke det sociale, og det passer ham godt, at han kan lukke sig inde. Bjarne lider af frontotemporal demens, hvilket betyder, at han godt forstår alvoren af dette. På gode dage går det godt, men på en dårlig dag glemmer han, at vi lever i en corona-tid, fortæller Gitte Hansen og uddyber:

- Når han kommer for at få et kram eller kys, så må jeg minde ham om, at han skal holde afstand. Det er hårdt at afvise ham og opleve hans skuffelse.


Vi ser frem til, at vi kan få vaccinen, men jeg tør ikke tro på, at restriktionerne bliver ophævet lige foreløbig. Men når de gør, så skal Bjarne som det første have en ordentlig krammer.

Gitte Hansen, gift med demensramte Bjarne


Til trods for den svære tid og en bekymring om, at Bjarne kan blive smittet af corona og gå bort, holder Gitte Hansen hovedet og humøret højt. For Bjarnes skyld.

- Det er jo værst for ham. Han savner at kramme sine børn og børnebørn og igen at kunne være en del af deres liv. Forleden gik vores yngste barnebarn på fem år Lucia ved plejehjemmet, men Bjarne orkede ikke at se optoget. Sygdommen puster energien ud af ham. Og lille Milaz bliver ked af det, når han ikke kan komme ind til farfar.

Annonce

Hjem juleaften

Corona eller ej - juleaften henter Gitte Hansen sin Bjarne hjem.

- Vi har besluttet, at det skal han, for man skal også huske at leve. Vi bliver kun os to og vores datter.

Med vaccinen lige om hjørnet håber Gitte Hansen på, at 2021 bliver forløsningens år - og ikke mindst med mange monsterkram.

- Vi ser frem til, at vi kan få vaccinen, men jeg tør ikke tro på, at restriktionerne bliver ophævet lige foreløbig. Men når de gør, så skal alle krammere indhentes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Året der gik

Midtsyd

Året der gik

Annonce