Annonce
Midtsyd

Godt nytår

Redaktionen på Ugeavisen Midtsyd ønsker læserne et rigtig godt nytår.
Annonce

Kære læsere!

Vi har netop taget hul på et nyt år, og vi to journalister her på redaktionen på MidtSyd vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle Jer læsere en glædelig jul og et godt, sundt og lykkebringende 2020.

2019 har været noget af en rejse for Ugeavisen MidtSyd. Et år med både forandringer og tiltag - ikke mindst fordi avisens respekterede journalist gennem 15 år, journalist Ella Warming, takkede af for at gå på efterløn.

Flere ting skulle falde på plads: Thomas frygtede på forhånd, at hans nye kollega var typen, der havde ”Playmobil-hår og stram mine”, og Mette havde sit at se til med at finde rundt i navne på bestyrelsesformænd, skoler, gader og torve.

Men bare rolig: Alt blev godt, og det har det været lige siden.

2019 blev også året, hvor Ugeavisen MidtSyd flyttede fra Toftlund. Redaktionen er kommet på plads i Mediehuset i Haderslev, så den fælles indsats kan koordineres, og dobbeltdækninger med koncernens andre lokale aviser undgås.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi stortrives på Haderslev-redaktionen, hvor vi dagligt sparrer med de andre journalister, mens vi er i tæt kontakt med de gode kolleger i Tønder ved møder og på mail og mobil. Når det er sagt, så savner vi også at være tæt på lokalbefolkningen i de områder, vi dækker. Vi prøver at have følehornene ude så godt som muligt, og vi starter altid gerne bilen og sætter GPS´en mod midtlandet, så vi fortsat kan dække gode, relevante og vigtige historier fra området.

Indrømmet: Det lykkes os ikke altid at være der, hvor det sker. Nogle gange, fordi tiden mangler, andre gange, fordi vi ikke havde en viden om det pågældende arrangement. Derfor håber vi, at I fortsat vil tippe og fodre os med historier, store som små, fra livet i lokalområdet. Byd bare ind – enten på mail eller sms eller ved at give os et kald.

Thomas og jeg er enige om, at vi har verdens bedste job, og det kan vi blandt andet takke Jer for. Det er sjovt, rørende, interessant, spændende, udviklende, lærerigt og nogle gange også trist og tankevækkende at lave ugeavis. Det er mange ting, men aldrig kedeligt.

Hvis I ikke allerede har gjort det til en vane, så gå endelig ind på Midtsyd.dk eller find os på Facebook. Rigtig mange af vores artikler og historier kan læses der, før de udkommer i avisen.

Med ønsket om et rigtig godt nytår - og på gensyn i 2020.

Mette og Thomas

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Annonce