Gram: Palmesøndag begynder i Gram for fuld musik. Et stort lokalt gospelkor vil nemlig synge for.
- Sidste uge var en større flok samlet i kirken til en gospel-workshop. Interessen har været overvældende stor. Og på søndag er vi klar, fortæller organist Lasse Sørensen.
- Det er planen, at gospelkoret skal være en fast del af kirkernes kor sammen med sognekoret og børne- og ungdomskorene, lyder det videre.
17 meter langt kunstværk
Til gudstjenesten vil der bliver præsenteret et 17 meter langt påskekunstværk, der viser påskemotiver lige fra indtoget i Jerusalem til påskedag.
Det er noget, som sognepræst Johannes Gjesing glæder sig meget til.
- Det er mini-konfirmander og de store konfirmander, der har været i gang. Og på søndag vil kunstværket ligge på gulvet. Det er et fantastisk kunstværk med billeder og ting, fortæller han begejstret.
- Det begynder 10.30 – og alle er velkomne, slutter han.