Gram: Mandag den 30. maj er der for første gang Ladywalk i Gram.
En del af succeshistorien bag en Danmarks største endagsmotionsevent for kvinder er, at Ladywalk uddeler betydelige donationer til foreninger, der støtter sygdomsramte kvinder. Alle kvinder, der deltager, er derfor med til at hjælpe andre kvinder godt på vej.
Ladywalk har siden sit første arrangement i 2001 uddelt mere en 9 millioner kroner til flere formål og projekter.
- Vi hører fra de deltagende kvinder, at de synes, det er perfekt, at de kan hjælpe andre kvinder samtidig med, at de selv har en hyggelig aften. Som formand for Ladywalk synes jeg, at det er betydningsfuldt, at vi i kraft af de mange deltagere får mulighed for at uddele penge til vigtig forskning og information om sygdomme, som kan ramme kvinder, udtaler formand Ivan Mejlgaard.
Den lokale arrangør i Gram, Lars Thygesen, er glad for, at det kan lade sig gøre at gennemføre et Ladywalk uden restriktioner. Der kan igen gennemføres fællesstart, og der kan være underholdning og aktiviteter på pladsen.
- Det er skønt atter at kunne stå i spidsen for et rigtigt Ladywalk, fortæller han begejstret.
- I Gram er der, som på Ladywalks 13 andre startsteder, flere kvinder, der vælger at deltage som et hold. Mange benytter det som en tilbagevendende social begivenhed, hvor de følges med deres kvindelige kolleger og får lavet logotryk på deres trøjer. Andre går sammen som familie, med veninderne eller motionskammeraterne, uddyber Lars Thygesen.
Mange benytter det som en tilbagevendende social begivenhed, hvor de følges med deres kvindelige kolleger og får lavet logotryk på deres trøjer. Andre går sammen som familie, med veninderne eller motionskammeraterne.
En forårstradition
Ladywalk har stor betydning for lokalsamfundet. Har man først været med til et Ladywalk, bliver det ofte en forårstradition at være med. Ladywalk Gram blev tidligere gennemført i Haderslev, nu er startstedet flyttet til Gram Slot.
Formanden for Fodslaw Haderslev Johanne Erichsen fortæller; ”Vi har skiftet startsted og navn fra Ladywalk Haderslev til Ladywalk Gram. Vandringen afholdes i Gram, mere konkret med start fra Gram Slotspark i den skønne og varierede natur ud til Gram Storskov og slutter med at på gennem parken til startstedet.
På startstedet bydes på lidt forplejning og musikalsk underholdning. Aftenens festtale holdes af slotsfrue Sanne Brodersen.
- Vi håber at møde såvel gamle som nye deltagere, og at der kommer flere kvinder med fra den vestlige del af Sønderjylland med på tur end vi vanligt ser, slutter Johanne Erichsen.
Der er åbnet for tilmelding, og flere tusinde kvinder har allerede meldt sig til på landsplan.