Annonce
Midtsyd

Gram: Motionscentret klipper den røde snor

Farvel og goddag. Gerda Feddern (til venstre) og hendes mand, Kjeld, overdrager lørdag den 1. august Gram Sundhedscenter til en nystiftet forening. Det markeres med et arrangement samme dag, hvor Lotte Wolf Jessen i øvrigt også tiltræder som daglig leder af centret. Arkivfoto: Thomas Holl
Den første lørdag i august overdrager Gerda og Kjeld Feddern Gram Sundhedscenter på Kongevej til en nystiftet forening. Det markeres med et arrangement om eftermiddagen.
Annonce

Gram: Lørdag den 1. august er der skiftedag på Kongevej i Gram.

Nærmere betegnet i lokalerne i nummer 35, hvor Gerda og Kjeld Feddern siden 1988 har drevet Gram Sundhedscenter. Nu overdrager de centret til en nystiftet medlemsforening, og det markeres med et arrangement om eftermiddagen.

Det bliver dog ikke et farvel til centret for Gerda Feddern, for hun fortsætter som frivillig træner og i øvrigt også som bevægelseskonsulent i projektet Bevæg dig for Livet under Haderslev Kommune.

Ny centerleder på Kongevej bliver Lotte Wolf Jessen, der får den nye medlemsforenings bestyrelse som arbejdsgiver. Hun tiltræder i sit nye job samme dag, som centret bliver overdraget til foreningen.

Denne dag byder centret på diverse forfriskninger, og der vil være en happening, hvor medlemmer, der har været med siden centrets begyndelse for 32 år siden, får deres navn i glas og ramme i centret. Gerda Feddern vil desuden holde tale, inden den røde snor klippes, og bestyrelsesmedlemmerne for Gram Motionscenter tager også ordet, hvorefter der bliver serveret kaffe.

- Vi skal fortsat overholde regler for regeringens forebyggende smitteforanstaltninger, og derfor beder vi om tilmelding til arrangementet. Det er først og fremmest for medlemmer, og man skal derfor melde sig til senest den 28. juli. Er der herefter plads, er venner og familiemedlemmer meget velkomne, siger Gerda Feddern.

I forbindelse med overdragelsen til den nye medlemsforening skifter Gram Sundshedscenter i øvrigt navn til Gram Motionscenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Midtsyd

Klumme: Farvel til 2020

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Jels: Vikingerne glæder sig til sommer

Midtsyd

Klumme: Glæde

Midtsyd

Gaming: I Fole er de vilde med eSport

Midtsyd

Gram: Rema 1000 åbner torsdag

Midtsyd

Julen synges ind på Gram Slot

Midtsyd

Gram: 50 mindedes de faldne i krigen

Midtsyd

Klumme: Cirkus er rejst

Annonce