Annonce
Midtsyd

Grillanretning skal støtte SønderjyskE Ishockey og Vojens Speedway

Udover jubilæums ringridere fra Slagter Lampe, så indeholder grillpakken også marineret nakkekotelet, ribeye steak, hjemmelavet kartoffelsalat, grillsalat, kryddersmør til kødet og brød, oplyser Kim Soblis Koch, der håber at kunne sælge et par tusinde grillpakker i løbet af de kommende måneder. Privatfoto
Haderslev Golfrestaurant og Slagter Lampe er gået sammen om at støtte speedway og ishockey. For hver grillpakke, som forlander Haderslev Golfrestaurant i de kommende måneder går der 15 kroner til deling til speedway og ishockey.
Annonce

Et nyt initiativ fra Haderslev Golfrestaurant og Slagter Lampe betyder, at man i de næste par måneder kan skrue helt op for grillhyggen - samtidig med, at man støtter både SønderjyskE Ishockey og Vojens Speedway.

- For hver grillpakke man køber hos mig, så sender jeg 15 kroner videre til speedway og ishockey til deling, siger Kim Soblis Koch, der er indehaver af Haderslev Golfrestaurant.

Ideen opstod, da han talte med René Tarp fra Slagter Lampe om, at der måtte være en måde at støtte de lokale klubber på, som er hårdt ramt af coronanedlukningen.

- Vi faldt i snak og så kom vi til at snakke om, at vi kunne lave en grillpakke, hvor Slagter Lampe leverer jubilæums ringriderpølserne til - og jeg leverer resten, siger Kim Soblis Koch.

Han har i mange år fulgt SønderJyske Ishockey trofat - og er også med i bestyrelsen for SønderjyskE Ishockeys supportere, men han har også mange gode minder fra speedwaybanen i Vojens.

- Da jeg var 15 og havde fået knallert, så kørte vi til Vojens og så Guldløb og Se & Hør-løbet. Vi kørte på apoteket og købte amerikansk olie - og efter et par km, så lugtede knallerten ligesom speedway - det var pisseskægt, griner Kim Soblis Koch.

Kim Soblis Koch, indehaver af Haderslev Golfrestaurant, støtter sammen med Slagter Lampe op om SønderjyskE Ishockey og Vojens Speedway. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce

Støtter lokalt

- For mig er det helt naturligt at være med til at støtte lokalt, siger Kim Soblis Koch, der siden coronaens ankomst har sat ekstra fokus på at bruge lokale fødevareproducenter, når han har lavet takeaway i golfrestauranten.

Det er restauratørens håb, at der er mange, der i den kommende tid vil være med til at støtte op om konceptet. Ambitionerne fejler i hvert fald ikke noget:

- Jeg håber da, at vi kan sælge et par tusinde grillpakker i løbet af de næste par måneder - så det kan blive mange penge til klubberne. Folk har været gode til at støtte op - og det håber jeg også, at de vil blive ved med at være, siger Kim Soblis Koch, der håber at det for alvor snart bliver grillvejr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce