Annonce
Midtsyd

Gymnaster sprang ind i foråret i Fole

Der var også plads til velgørenhed, da Fole gymnastik- og idrætsforening inviterede til forårsopvisning. Overskuddet fra dagens kaffesalg blev doneret til Folkekirkens nødhjælpsindsamling til fordel for Ukraine. Privatfoto
Fole gymnastik- og idrætsforening havde gymnastikopvisning i marts, og den bød både på flot gymnastik og velgørenhed.

Fole: Det har været et helt særligt forår for gymnastikken.

Coronapandemien har de sidste to år aflyst mange gymnastikforeningers forårsopvisninger, og 2022 blev året, hvor gymnasterne igen kunne vise flot og levende gymnastik på gulvet.

Det gælder også Fole gymnastik- og idrætsforening, som havde gymnastikopvisning i Fole Hallen den 12. marts. Selvom foreningen var en af de få, som lige nåede at afholde sin forårsopvisning, inden pandemien slog kløerne i samfundet i foråret 2020, var glæden over igen at kunne fejre gymnastikken sammen med publikum stor. Og mange havde taget vejen til Fole Hallen den dag, for at bakke op fra sidelinjen.

Annonce

- Det har været op ad bakke med sanktioner, ingen kram, ikke lege tæt på hinanden og i det hele taget, at der har været lukket helt ned for gruppesport. Det er langt fra det, der repræsenterer den folkelige idræt, så vi har glædet os til i dag, sagde instruktør Janni Lunding.

- Alsidige rytmehold var årets gæstehold. Udover dette var blandt andet Foles eget puslingehold, rytmespringere og rytmepigerne på gulvet, mens Fole Friskole havde meldt fra på grund af vanskeligheder omkring træningen i forbindelse med coronaen, lyder det videre.

De mange gymnaster, både lokale og gæstehold, havde glædet sig til forårsopvisningen. Privatfoto

Formand Hans Peter Clausen benyttede desuden lejligheden til at overrække sponsorstøtten på 4000 kroner fra OK-benzin til udvalget, der står bag et nyt spændende projekt, "Fole motionscenter". Samtidig havde Fole IF valgt at overskuddet fra kaffesalget ubeskåret skulle gå til Folkekirkens nødhjælpsindsamling til fordel for Ukraine.

Annonce
Kultur

Tønder Unge Film Festival 2022

Annonce
Midtsyd

Bregnbjergskolen holdt fest for hele verden

Annonce
Midtsyd

Bregnbjergskolen modtager 2.800 kr. af skolemælkslegatet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Indbrudstyve brød ind i kemirum: Slap afsted med tyvekoster for op mod 900.000 kroner

Ugeavisen Haderslev

Familiespejderdag med Vojens Rune Gruppen

Ugeavisen Haderslev

Jesus på Gram Slot

Midtsyd

Per Nielsen spiller sammen med lokalt kor: Gram Sognekors 30 års jubilæum fejres med koncert

Midtsyd

Sofari hos Solbakken Økologi

Ugeavisen Haderslev

Holberg komedie på Teatret Møllen

Midtsyd

Klumme: Den kære ungdom

Ugeavisen Haderslev

Forårskoncert med Vojenskoret

Annonce