Annonce
Midtsyd

Haderslev Kommune får stort beløb til førstehjælpsprojekt

Udvalgsformand Børge Koch lægger ikke skjul på ambitionerne: Med TrygFondens støtte skal Haderslev Kommune være den kommune i regionen med flest hjerteløbere pr. indbyggere. PR-Foto
TrygFonden tildeler Haderslev Kommune 228.510 kroner til projekt ”Tryghed i landdistrikterne” for at styrke rammerne for den akutte førstehjælp i kommunens landdistrikter.
Annonce

HADERSLEV: Det skal være trygt at bo i Haderslev Kommune – også i kommunens yderområder. Flere skal derfor kunne yde livreddende førstehjælp. Det er baggrunden for det projekt, som Haderslev Kommune - med støtte fra TrygFonden - skyder i gang efter sommerferien. Det fortæller Haderslev Kommune i en pressemeddelelse.

Med projektet er det Haderslev Kommunes målsætning at uddanne mindst 150 nye førstehjælpere ved at tilbyde gratis førstehjælpskurser, fx i kommunens borgerforeninger. På den måde bliver Haderslev Kommune en vigtig samarbejdspartner for Region Syddanmark, som 1. maj i år koblede sig på TrygFondens Hjerteløber-ordning.

-Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at Hjerteløber-ordningen bliver en succes, og at så mange som muligt tilmelder sig. Kommunens borgere skal føle sig trygge ved, at hjælpen når frem i tide, hvis uheldet er ude. Det gælder, hvad enten du bor i Haderslev by, i Bevtoft eller i Gram, siger Børge Koch, der er formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune, i pressemeddelelsen.


Kommunens borgere skal føle sig trygge ved, at hjælpen når frem i tide, hvis uheldet er ude. Det gælder, hvad enten du bor i Haderslev by, i Bevtoft eller i Gram.

Børge Koch, formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse


Annonce

Tæt dialog med de lokale

Som led i projektet vil Haderslev Kommune ligeledes gå i dialog med de lokale borgerforeninger om andre tryghedsskabende initiativer i kommunen. Projektmidlerne fra TrygFonden giver blandt andet kommunen mulighed for at indkøbe fem ekstra hjertestartere, som vil blive placeret, hvor behovet er størst.

Udvalgsformand Børge Koch lægger ikke skjul på ambitionerne og har en opfordring til alle borgere i Haderslev Kommune:

- Vi har lovet TrygFonden, at vi med deres støtte vil gøre Haderslev Kommune til den kommune i regionen med flest hjerteløbere pr. indbyggere, så meld jer som hjerteløbere.

I august vil de første gratis førstehjælpskurser bliver udbudt. Det vil bl.a. ske på kommunens hjemmeside, Facebook-side og i de lokale borgerforeninger.

Det er TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark, der står bag donationen til Haderslev Kommune som led i TrygFondens samlede indsats på akutområdet.

- Hurtig hjælp er altafgørende, når et menneske falder om med hjertestop, og i TrygFonden arbejder vi for, at flere kan og tør træde til med livreddende førstehjælp. Med Haderslev Kommunes nye projekt er målet både at bidrage til indsatsen for at redde liv og samtidig skabe øget tryghed. Det er netop vores kernemålsætninger på akutområdet. Vi er derfor meget glade for at støtte projektet og håber, at det vil kunne inspirere andre til at sætte lignende initiativer i gang andre steder i landet”, siger Mikkel Linnet, repræsentant i TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark.

Den 1. maj gik Region Syddanmark og Region Sjælland med i TrygFondens Hjerteløberordning, der dermed blev landsdækkende. I dag har over 10.000 borgere i Region Syddanmark meldt sig som frivillige hjerteløbere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Midtsyd

Gram og omegn samler ind til godt formål

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Gram: Intro-dag på padelbanen

Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Annonce