Annonce
Midtsyd

Hammelev-diætist ved telefonen: Malene guider de småtspisende

Klinisk diætist, Malene Iskov, i de nye lokaler sammen med Sanacares Jette Bajlum (th.). Privatfoto
Den lokale virksomhed Sanacare, der producerer og sælger energi- og proteinberigelse til sårbare ældre og syge, er flyttet fra Gram til Vojens. Samtidig har virksomheden iværksat privat rådgivning under coronakrisen.
Annonce

VOJENS: Selvsamme dag, hvor Danmark lukkede ned, er den lokale virksomhed, Sanacare, flyttet fra Gram til større lokaler i Vojens. Sanacare producerer og sælger Adosan, som er energi- og proteinberigelse til sårbare ældre og syge, som er ramt på appetitten eller som har sygdom, der øger behovet for energi og protein.

- Det har givet flytningen og vores virksomhed en noget anden dagsorden end ventet, og vores produkter stor aktualitet, fortæller direktør Niels Alsing.

Nedlukningen af Danmark har nemlig betydet, at en række arrangementer med undervisning af plejepersonale på hospitaler og på plejecentre er aflyst. Derfor vil virksomhenden under coronakrisen bistå med ernæringsfaglig rådgivning, som kan hjælpe de ældre og kronisk syge, hvis modstandskraft er nedsat på grund af underernæring.

- Vi har valgt at lægge ressourcerne i at hjælpe med privat rådgivning. Til opgaven har vi engageret klinisk diætist Malene Iskov, som har privat praksis i Hammelev, til at hjælpe os, tilføjer Nils Alsing.

Klinisk diætist Malene Iskov ser frem til at kunne bidrage med sin faglighed.

- En god ernæringstilstand er altafgørende for at kunne stå imod og komme igennem et sygdomsforløb. Der er mange måder, hvorpå man kan øge energi og proteinindhold i kosten. Som klinisk diætist er det vigtigt for mig at guide borgeren til den løsning, der er bedst for den enkelte. Derfor vil min rådgivning ikke være salgsorienteret, pointerer diætist Malene Iskov.

Malene Iskov kan kontaktes alle hverdage fra klokken 10.00 - 11.00 enten på telefon, 2223 0590, eller på maleneiskov@youmail.dk

Fakta om underernæring

Underernæring er ikke almindeligt i den brede befolkning. Men for patienter er cirka hver fjerde i fare for at blive alvorligt underernæret. Og i ældreplejen er det op til 60 procent, der er i risiko for at blive underernæret.

Så selv om lidelsen ikke er særlig synlig i samfundet, er den i høj grad udbredt.

De mest kendte konsekvenser af underernæring omfatter tab af fysisk, mental og social funktion, svækket immunforsvar, hyppigere infektioner, flere genindlæggelser, dyrere behandlinger, længere genoptræning, dårligere livskvalitet og øget dødelighed. Kilde: https://www.kost.dk/sites/default/files/uploads/public/underernaering-publikation.pdf

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

I er bare for seje

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce