Annonce
Midtsyd

Hans fra Gram har magiske hænder...

Hans Skousen har haft 12 år til at vænne sig til, at han har hænder, som kan hjælpe andre. I dag er han glad for kaldet. Fotos: Mette Henriksen
...og det skulle han først lige selv vænne sig til
Annonce

Gram: Når man i snart 50 har gået og troet, at man er som alle andre, så kan det godt komme lidt som et chok, når man finder ud af, at man har særlige evner.

Sådan gik det for Hans Skousen fra Gram, der først skulle vænne sig til tanken om at han havde helbredende hænder. En åbenbaring, som han fik for 12 år siden.

- Sådan noget går jo i arv fra generation til generation. Men da jeg er adoptivbarn, var der ingen, som havde forberedt mig på, eller holdt øje med, om jeg havde disse evner. Så det kom som et lyn fra en klar himmel, og i starten følte jeg mig mange gange som Palle alene i verden, fortæller Hans Skousen.

Selvom han siden åbenbaringen har haft klienter på briksen nærmest dagligt, så er det først nu at Healer Hans, som han hedder i Gram, fortæller offentligt om sine magiske hænder.

- Man skal være moden, livserfaren og ydmyg overfor kaldet, når det giver sig til kende. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om en ung ”klog mand” eller ”klog kone”.

Hans Skousen, healer

Annonce

Stærke kræfter i spil

- Jeg synes jo, det er lidt sjovt, at der i et lille samfund som Gram formentlig stadig er mange, der ikke aner, at der er en klog mand lige i baghaven. Måske giver det bedre mening for den lidt ældre generation, for siger man ”klog mand ” til et ungt menneske, så tror de straks, at det er fordi, at studenterhuen har klemt omkring mit hoved, griner Hans Skousen, der ikke tror på tilfældigheder i livet.

- Man skal være moden, livserfaren og ydmyg overfor kaldet, når det giver sig til kende. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om en ung ”klog mand” eller ”klog kone”, funderer Hans, der mindes den dag, der ændrede hans liv, som var det i går.

- Der var stærke kræfter i spil, og det gjorde mig utryg i en grad, at jeg faktisk helst bare ville glemme alt om det og videre med livet. Men ting blev ved med at ske. Igennem min svoger kommer jeg i kontakt med en anden healer længere oppe i landet. Det var efter mødet med ham, at jeg turde tænke tanken klar og tydelig: At der er nogen, der prøver på at fortælle mig noget, som jeg bliver nødt til at forholde mig til, mindes Hans Skousen.

- Alt det her sker indenfor bare otte dage, og lige så langsomt er jeg klar til at forstå, at jeg som 50-årig skulle komme til at tilhøre kategorien ”klog mand”. Ifølge en forsker lever fænomenet endnu, men ofte i det skjulte. De kendetegnes ved ikke at have lært noget, men derimod gør brug af evner, der er nedarvet igennem generationer. Man mener, at der på landsplan stadig findes en 35 stykker af dem, og jeg er altså en af dem, fortæller Hans Skousen, der selv har givet sine helbredende hænder videre til sin datter og et barnebarn.

- Første gang, jeg oplevede, at jeg ikke kunne hjælpe, blev jeg helt slået ud af kurs. Jeg mistede selvtilliden og troede, at jeg havde mistet kraften. Lige indtil min kone sagde: ”Hans, der var altså kun en, som kunne lave vand til vin, og det er ikke dig.” Og det har hun jo ret i, smiler Hans.

I dag har den 62-årige for længst forsonet sig med tanken om, at han have særlige evner. Faktisk stortrives han i rollen og har klienter i hjemmet stort set alle hverdage efter arbejdet i sin egen engrosvirksomhed. For det er dejligt at kunne hjælpe andre, der døjer med smerter.

- Det giver mig selv rigtig meget at kunne hjælpe folk. Jeg kan heldigvis få lov til at hjælpe de fleste, men ikke alle.

Brødtekst

Hans Skousen i behandlerrummet i privaten i Gram. I baggrunden ses opslagstavlen med tilbagemeldinger og hilsener fra klienter, som er blevet hjulpet af Hans´ magiske hænder igennem tiden.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce