Annonce
Midtsyd

Hvad skal jeg tage på?

Joan Emiliussen, skoleleder på Branderup Friskole. Arkivfoto: Thomas Holl
Annonce

Jeg er ikke frelst. Jeg er ikke miljøaktivist. Og jeg er slet ikke perfekt. Og forventer ej heller, at andre skal være det.

Men jeg er bekymret! Endog meget bekymret over vores fælles klodes tilstand og fremtidsudsigter. Og det tvivler jeg på, at jeg er ene om.

Alle steder, alle medier vidner om, at mennesker er bekymrede. Bekymrede for klimaet, over plastik i havet, affald over alt, forurening af drikkevandet, isen i Grønland, den faldende biodiversitet … and so on.

Når min søn på knap 10 år spørger mig, hvornår det er, at jorden går under, og min datter på 12 år græder, når hun ser om klimaforandringer, så bliver jeg trist. Uendelig trist. For det burde børn ikke skulle bekymre sig om. Og hvad svarer jeg mine børn, når de spørger, om jorden har 15, 50 eller 100 år tilbage, inden den fuldstændige katastrofe indtræder?

Mor, kan vi nå at gøre noget?

Vi hører samtidig med de stigende forandringer, at vi stadig kan nå at ændre udviklingen, og at hvis vi er villige til at yde en indsats, kan vi nå at redde så meget, at der kan være en fremtid for de kommende generationer.

Og så sidder jeg der og synes, at jeg som individ ikke rigtig formår at gøre noget. Det kan give en følelse af handlingslammelse. Hvor skal jeg starte? Og nytter min lille indsats overhovedet i det store billede?

FN har i samarbejde vedtaget de 17 verdensmål – store og vidtrækkende mål, som også kan tage pusten fra én. Dog aldeles vigtige og nødvendige mål. Og det er en positiv udvikling, at verden står sammen om dem. Men hvordan kommer der for alvor gang i den bevægelse, der skal få os på rette vej? Regnskoven brænder i Brasilien, men de afviser hjælp fra G7-landene, fordi andre ikke skal blande sig i deres interne anliggende! Regnskovene genererer 20 procent af den ilt, der forsyner kloden. Så kan det godt synes, som om der en lang vej til et globalt samarbejde.

Men vi er nødt til at ændre kurs. Vi er nødt til at tænke anderledes.

Og som individ kan vi også gøre en forskel – vi kan bare ikke gøre en forskel på alle områder. Jeg vælger at tro på, at det lidt, jeg kan gøre, også har betydning og gør en forskel. Jeg og vi skal vælge en kasket, en retning. Vores egen bæredygtighedskasket. En grundvands-, økologisk,- madspilds-, ud med plastik-, antipesticids-, antiflyvnings- eller vegetarkasket er alt for tung at bære og ganske uoverskuelig. Men man kan vælge én kasket og gå seriøst til værks. Så vil vi hver især kunne gøre en forskel. Og mange bække små … Det tror jeg på!

Jeg er ikke frelst. Jeg er ikke miljøaktivist. Og jeg er slet ikke perfekt – men jeg ville ønske, at vores politikere og andre beslutningstagere var det!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce