Annonce
Midtsyd

Indbrud i Moneh: - Surt at bruge en feriedag på

Der skal mere til, end et indbrud og en fuldstændig gennemrodet butik, for at ødelægge indehaver, Susanne Dahl Boch, og hendes ansat, Bettina Hesselbergs, feriehumør. Foto: Mette Henriksen
Indehaver af Moneh Blomster & Kunst i Gram, Susanne Dahl Boch, må sammen med en ansat bruge nogle dage af sin velfortjente sommerferie på at rydde op efter indbrud i butikken.
Annonce

GRAM: - Det er surt. Det var da ikke lige det, jeg havde tænkt mig at bruge en feriedag på.

Sådan lyder det fra Susanne Dahl Boch, indehaver af Moneh Blomster & Kunst, som tirsdag morgen vågnede op til at der havde været indbrud i butikken på Torvet 7. Det er usikkert, om der er stjålet noget, for gerningsmanden efterlod et voldsomt rod.

- Hvis de er gået efter penge, så er de gået forgæves. Der ligger aldrig andet, end lidt byttepenge i kassen, fortæller butiksindehaveren, som tilføjer, at tyvene er kommet ind ad et lille vindue i baglokalet.

- Der stod stadig et bord og en stol udenfor vinduet, som de må have stillet op, for at komme ind, da jeg kom ned i butikken tirsdag morgen. Julepynten, som stod i vinduet, har de fjernet nænsomt. Sikkert, fordi det var lavet af noget materiale, som larmer, hvis det bliver smidt ned på gulvet, vurderer Susanne Dahl Boch.

Gerningsmanden efterlod et voldsomt rod. Privatfoto

Indbruddet er sket mellem mandag klokken 18.30 og tirsdag klokken 8.

- Tidspunktet er temmelig nemt at indkredse, da jeg selv lige var forbi butikken sent eftermiddag mandag, siger Susanne Dahl Boch, der har haft forretningen i otte år.

- Det er første gang, der har været indbrud. Der har for nogle år siden været forsøg på indbrud, men gerningsmændene kom aldrig ind.

Annonce

Overvågningskamera

Susanne Dahl Boch er egentlig i gang med at afholde den sidste uge af en velfortjent sommerferie. Det var da heller ikke vækkeuret, men mobilen, som vækkede hende tidligt tirsdag morgen.

- Det var en Gram-borger, som ringede til mig. Han undrede sig over, at to vinduer i butikken stod åbne.

Selvom indbruddet er en streg i regningen for den ferieramte butiksindehaver, så er det gode humør stadig intakt.

- Nu skal vi bare videre, og havde ryddet op efter det her kaos. Jeg er så heldig at Bettina, som arbejder her i butikken, var så sød at komme ind og hjælpe mig. Så nu benytter vi lige lejligheden til at gå det hele igennem og få ryddet op og ryddet ud samtidig, fortæller Susanne, som har et stille håb om, at politiet finder frem til gerningsmændene.


Nu skal vi bare videre, og havde ryddet op efter det her kaos. Jeg er så heldig at Bettina, som arbejder her i butikken, var så sød at komme ind og hjælpe mig. Så nu benytter vi lige lejligheden til at gå det hele igennem og få ryddet op og ryddet ud samtidig,

Susanne Dahl Boch, indehaver


- OK-tanken, der ligger lige ved siden af min butik, har overvågningskameraer sat op. Så måske er der noget hjælp at få ad den vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Midtsyd

Gram og omegn samler ind til godt formål

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Gram: Intro-dag på padelbanen

Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Annonce