Annonce
Midtsyd

Ingen traditionel byfest i år - Toftlund fester i haverne i stedet for

Den afgående formand for Toftlund Byfest, Torben Hansen, i 2019 sammen med sin afløser, Connie Westphal, der stadig har sin første byfest som formand til gode. Arkivfoto: Thomas Holl
Styregruppen for Toftlund Byfest arbejder på et alternativ for den traditionelle byfest i uge 31.

TOFTLUND: Fra på torsdag genåbner spillesteder, teatre, festivaler for op til 2000 personer, samt fitnesscentre og biografer.

Styregruppen for Toftlund Byfest har længe troet på – og arbejdet ud fra - et flerspektret scenarie for byfesten, der har været tradition i byen i uge 31 de sidste mange år.

- Der bliver ikke nogen byfest, som vi kender den, i år. Det er for usikkert – simpelthen, fastslår byfest-formand Connie Westphal nu.

Annonce

Musik, drinks og fiduspokal

- Vi kunne da godt sætte alt muligt i gang med øltelt og så videre, men vi risikerer jo at vi bliver lukket ned to dage inden byfesten løber af stablen, fordi smittetallene stiger. Og vi har ikke råd til at miste 70.000 kroner på den konto. Det er jo ikke engang vores egne penge vi gambler med, men Toftlund Idrætsforenings og hallens penge. Vi er kun mellemled, tilføjer Connie Westphal, der meget heller vil snakke om den fest, det rent faktisk kommer til at foregå - også i det herrens corona-år 2021.

- Det vi ved nu er, at der bliver lagt op til en havefest med musik og drinks lørdag i uge 31. Vi kan også koble Årets Fiduspokal på, og forhåbentligt også nogle aftener med poolparty til børnene i friluftsbadet. Vi ved mere om en måneds tid, hvor regner med at have et program klar, tilføjer Connie Westphal, der satser på at vende stærkt tilbage med en byfest, som Toftlund-borgerne kender den, til næste år.

- Vi vender tilbage i 2022 med fuld smadder – det er det vi kan og vil.


Vi vender tilbage i 2022 med fuld smadder – det er det vi kan og vil.

Connie Westphal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce