Annonce
Midtsyd

Jepsen Biler fejrer sine ti år i Gram

Medindehaver af Jepsen Biler i Gram, Allan Sølbek-Severin, ser frem til at fejre jubilæet sammen med en masse glade kunder. Foto: Mette Henriksen
Bilhuset med speciale i Citroën og afdelinger i Gram, Rødding og Vejen, inviterer til åbent hus i weekenden.
Annonce

Gram: Glæden i slotsbyen var stor, da Jepsen Biler for 10 år siden bragte bilhandlen til Gram.

- Men ikke alle var dengang overbeviste om, at det kunne gå i en lille by som Gram. Den lokale presse gav endda udtryk for, at man ikke var sikker på, om vi stadig ville være der året efter, fortæller medindehaver Allan Sølbek-Severin med et smil.

Resten er historie.

- Vi har i dag et stort udvalg af personbiler, og ligeledes et bredt sortiment af varebiler til erhverv. Udover salg af biler, tilbyder vi også privatleasing.

Det er ikke kun bilhuset, som har vokset sig større med årene. Allan Sølbek-Severin er gået fra at være ansat til medindehaver Jepsen Biler, som også ejer Shell tankstationen, samt en udlejningsejendom på samme matrikel.

- Det har altid været min drøm at have mit eget. Så da jeg fik tilbuddet om at blive medindehaver, slog jeg selvfølgelig til. At være partner i en virksomhed giver både mere ansvar og udfordringer, samtidig med at det giver arbejdet en hel anden dimension, fortæller Allan Sølbek-Severin, der selv bor i Gram.

Jepsen Biler blev grundlagt i 1956 af Hans Christian Jepsen i Rødding. Dengang var mekanikerværkstedet en ombygget smedje, men siden har udviklingen taget fart, og i dag består Jepsen Biler af tre moderne og højteknologiske værksteder i både Rødding, Vejen og Gram. Virksomheden har altid været familieejet.

I weekenden den 17. og 18. august markeres jubilæet på adressen Østergade 50 med åbent hus med lidt vådt og tørt til ganen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Annonce