Annonce
Midtsyd

Julekoncert på Harmonien: Skolebørn sang så loftet løftede sig

400 børn fra skoler i Haderslev Kommune sang julen ind på Kulturhuset Harmoniensammen med Slesvigske Musikkorps. Privatfoto
400 børn fra skoler i Haderslev Kommune sang julen ind på Kulturhuset Harmonien sammen med Slesvigske Musikkorps.
Annonce

Haderslev: - Man kan næsten sige traditionen tro, når 3. og 4. klasser fra Haderslev Kommune er blevet inviteret til at deltage i den årlige julekoncert med SMUK, som nu har kørt med stor succes gennem flere år.

Ordene er kulturformidler Birgitte Boelts, der i et samarbejde mellem Haderslev Kommune, SMUK, UC Syd/Center for Undervisningsmidler og folkeskoler fra kommunen forleden igen kunne invitere til julekoncert på Kulturhuset Harmonien.

- Dirigenten var igen i år Jakob Høgsbro, der har arrangeret gamle julesange for kor, og også komponeret nyt julemusik til koncerten, tilføjer Birgitte Boelt.

Numrene spændte således fra en gammel kending som ”Det er hvidt herude” i en rytmisk version, til det store Rasmus Seebach hit ”Lille store verden”.

- Det er en sang, som alle børn elsker, og sang med på, så koncertsalens loft på Harmonien løftede sig begge aftener. De mange forældre og bedsteforældre fik en uforglemmelig oplevelse af de helt store.

Der har været afholdt fire koncerter med en fyldt sal hver gang. De deltagende skoler var Over Jerstal Skole, Bevtoft Skole, Nustrup Skole, Favrdalskolen, Sommersted Skole, Sct. Severin Skole, Fællesskolen Hoptrup, Marstrup, Vilstrup og Bregnbjergskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce