Annonce
Midtsyd

Kirkegårdsleder siger farvel efter 25 år: Nu skal Anne Lise være vinterbader

Kirkegårdsleder Anne Lise Borch, som folk kender henne. Onsdag går hun på efterløn. Arkivfoto: Mette Henriksen 
Anne Lise Borch går på efterløn, samtidig med at hun kan fejre 25-års jubilæum som kirkegårdsleder i Vojens.

VOJENS: Efter 25 år med ansvaret for kirkegården i Vojens, siger Anne Lise Borch onsdag farvel til kollegerne, for at gå på efterløn.

Selvom Anne Lise Borch glæder sig til fremover at få mere tid til de fire børnebørn og campinglivet, så er det en afsked med blandede følelser fra et langt og godt arbejdsliv.

I forbindelse med Anne Lise Borch´s sidste søndagstjeneste efter 25 års ansættelse, fik hun overrakt gaver fra kirken og menighedsrådet. Jubilæumsreceptionen afholdes senere. Privatfoto

- Det bliver da mærkeligt ikke at være en del af det mere. Jeg har haft de mest fantastiske kolleger og et rigtig godt samarbejde med alle – præster, menighedsrådet, borgere og sognegården. Jeg er gået glad på arbejde hver dag, fortæller Anne Lise Borch.

Annonce

Solstrålehistorie

Anne Lise Borch´s  ansættelse for 25 år siden er lidt af en solstrålehistorie.

- Jeg var i arbejde på Vojens Kirkegård som langtidsledig, og fik så senere stillingen som kirkegårdsleder. Jeg er ikke egentligt uddannet, men tillært gartner. Og erfaringen kommer jo med arbejdet, siger Anne Lise Borch, der har været meget mere, end kvinden med de grønne fingre og en plan for de grønne områder, i sin tid som kirkegårdsleder.

- Man kommer meget tæt på folk, både når de er i sorg, og når de mødes til glædelige begivenheder i kirken. Jeg har fået fortalt meget i de år, jeg har været ansat. Det er en stor del af jobbet, og det har betydet rigtig meget for mig med den store tillid, som folk har vist mig.


Man kommer meget tæt på folk, både når de er i sorg, og når de mødes til glædelige begivenheder i kirken. Jeg har fået fortalt meget i de år, jeg har været ansat. Det er en stor del af jobbet, og det har betydet rigtig meget for mig med den store tillid, som folk har vist mig.

Anne Lise Borch, kirkegårdsleder


Menigheden fik muligheden for at sende Anne Lise Borch godt afsted i forbindelse med en gudstjeneste i marts måned, hvor hun også fik overrakt en gave fra kirken og menighedsråd. Jubilæumsreception afholdes senere, når coronaen igen tillader større forsamlinger.

- Det bliver nok ikke helt det samme, men sådan er der det. Vi bliver nødt til at væbne os med tålmodighed, siger hun.

Otiumet vil Anne Lise Borch nye sammen med sin mand, der også siger farvel til arbejdsmarkedet i denne måned. Og så skal der gøres noget ved en gammel drøm.

- Jeg er vild med havet og med at bade, så jeg har længe gerne villet blive vinterbader. Vi er også allerede blevet booket til at passe børnebørnene, som bor i henholdsvis Viborg og her i Vojens, så der bliver nok at se til. Det er også noget jeg har glædet mig til at få mere tid til, slutter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Toftlund får nærpolitistation

Midtsyd

Kviktest på vej til børn ned til seks år

Midtsyd

Krolfformand: - Ærgerligt at debattere på Facebook

Midtsyd

Ugens klumme: Grundstoffet i Danmark

Annonce